WEBVTT

1
00:00:01.379 --> 00:00:22.300
<v Speaker 2>I dag i Teleskop skal vi blandt andet svare på

2
00:00:22.339 --> 00:00:26.920
<v Speaker 2>et lytterspørgsmål, som handler om muslinger. Og derfor tager vi

3
00:00:26.960 --> 00:00:30.719
<v Speaker 2>altså en tur til stranden med miljøbiologen Cecilie, som vil

4
00:00:30.760 --> 00:00:34.649
<v Speaker 2>svare på spørgsmålet og fortælle om to andre spændende ting,

5
00:00:34.689 --> 00:00:42.399
<v Speaker 2>man kan opleve ved havet her i sommerferien. Du lytter

6
00:00:42.420 --> 00:00:50.090
<v Speaker 2>til Teleskop. Det er jo sådan, at man kan skrive

7
00:00:50.109 --> 00:00:52.609
<v Speaker 2>ind til os, hvis man har et spørgsmål eller går

8
00:00:52.649 --> 00:00:55.350
<v Speaker 2>rundt og undrer sig over noget, som man gerne vil have,

9
00:00:55.369 --> 00:00:59.609
<v Speaker 2>at vi skal undersøge. Og det har Eske og Birk

10
00:00:59.670 --> 00:01:07.939
<v Speaker 2>altså gjort. Og de skriver. Vi er to drenge på

11
00:01:08.000 --> 00:01:12.180
<v Speaker 2>fire og otte år, der hører rigtig meget hul igennem

12
00:01:12.219 --> 00:01:15.609
<v Speaker 2>og synes, det er vildt fedt. I dag kom vi

13
00:01:15.650 --> 00:01:19.209
<v Speaker 2>til at tale om, at vi ikke vidste, hvordan muslinger,

14
00:01:19.269 --> 00:01:23.370
<v Speaker 2>østers og lignende bliver født. Altså, vi har aldrig set

15
00:01:23.409 --> 00:01:28.069
<v Speaker 2>en mikromusling. Så hvordan kommer de? I æg eller bliver

16
00:01:28.090 --> 00:01:32.569
<v Speaker 2>de født? Det er faktisk vildt underligt. Vi tænkte, at

17
00:01:32.609 --> 00:01:36.489
<v Speaker 2>det lige var et spørgsmål for Teleskop. Vi håber, I

18
00:01:36.510 --> 00:01:43.400
<v Speaker 2>kan hjælpe. Mange gode hilsner. Eske Ruby 8 og Birk Ruby 4

19
00:01:43.689 --> 00:01:46.219
<v Speaker 2>Og det kan vi i hvert fald. Vi synes, det

20
00:01:46.250 --> 00:01:49.359
<v Speaker 2>er et megagodt spørgsmål, som vi faktisk ikke selv kan

21
00:01:49.390 --> 00:01:52.659
<v Speaker 2>svare på. Så derfor skal vi altså lige have fat

22
00:01:52.700 --> 00:01:56.560
<v Speaker 2>i nogen, som kan. Og det er hende her.

23
00:01:56.579 --> 00:02:00.280
<v Speaker 3>Jeg hedder Cecilie Anker. Jeg er 27 år gammel, uddannet miljøbiolog,

24
00:02:00.319 --> 00:02:03.939
<v Speaker 3>og så har jeg arbejdet henholdsvis både på et falkecenter

25
00:02:03.980 --> 00:02:06.819
<v Speaker 3>og på Danmarks Akvarie i mange år. Så du ved

26
00:02:06.879 --> 00:02:08.580
<v Speaker 3>rigtig meget om dyr? Ja, jeg er også rigtig meget

27
00:02:08.620 --> 00:02:11.060
<v Speaker 3>nørdet med dyr. Bare en kæmpe nørd.

28
00:02:11.669 --> 00:02:14.469
<v Speaker 2>Lad os lige tage ud til vandet og undersøge Eske

29
00:02:14.509 --> 00:02:20.060
<v Speaker 2>og Birks spørgsmål. Altså, hvordan muslinger, østers og limene bliver

30
00:02:20.120 --> 00:02:22.599
<v Speaker 2>født

31
00:02:25.120 --> 00:02:26.419
<v Speaker 3>Det der sker, det er, at man har en hænder

32
00:02:26.439 --> 00:02:28.479
<v Speaker 3>og en hundmusling, og så gør de det, som fisk

33
00:02:28.500 --> 00:02:31.990
<v Speaker 3>også gør, det hedder at gyde. Og det betyder simpelthen bare,

34
00:02:32.030 --> 00:02:34.610
<v Speaker 3>ud med det. Så er hundmuslingen ud med det, så

35
00:02:34.650 --> 00:02:37.169
<v Speaker 3>lægger den nogle æg på havbunden. Og så er der

36
00:02:37.210 --> 00:02:40.909
<v Speaker 3>en handmusling, der siger, ud med det. Og så dryssler

37
00:02:40.930 --> 00:02:43.469
<v Speaker 3>det ned, og så bliver det befrugtet på havbunden på

38
00:02:43.509 --> 00:02:46.580
<v Speaker 3>et stenreve. Hvad end de nu er i nærheden af

39
00:02:46.599 --> 00:02:49.460
<v Speaker 3>en havn. Når der så er gået lidt tid, så

40
00:02:49.500 --> 00:02:52.300
<v Speaker 3>er de her æg befrugtet, og de er færdigudviklet. Og

41
00:02:52.340 --> 00:02:55.500
<v Speaker 3>så kommer der en lille bitte lave ud. Og den

42
00:02:55.539 --> 00:03:02.180
<v Speaker 3>er faktisk frit svømmende. Og det er... Hele første og

43
00:03:02.240 --> 00:03:05.500
<v Speaker 3>sidste gang i muslingslivet, den kan svømme frit rundt. Altså

44
00:03:05.520 --> 00:03:07.539
<v Speaker 3>det er ikke super godt svømmende. Vel, den kommer typisk

45
00:03:07.560 --> 00:03:10.909
<v Speaker 3>med havstrømmen eller lignende, og så sætter den sig fast

46
00:03:10.939 --> 00:03:13.449
<v Speaker 3>et sted med sin fod. Det har en musling faktisk noget,

47
00:03:13.490 --> 00:03:16.550
<v Speaker 3>der hed. Og så sidder den simpelthen fast af resten

48
00:03:16.590 --> 00:03:22.139
<v Speaker 3>af sit liv. Så altså helt kort fortalt. Lavn, den

49
00:03:22.180 --> 00:03:26.539
<v Speaker 3>er fritsvømmende eller fritflydende, den bliver taget med havstrømmen, rammer

50
00:03:26.580 --> 00:03:30.810
<v Speaker 3>nok en pæl på havnen eller et stenrev, og så

51
00:03:30.849 --> 00:03:32.969
<v Speaker 3>sætter den sig fast der med sin fod, og så

52
00:03:33.030 --> 00:03:36.569
<v Speaker 3>vokser den sig til musling. Så den er fritsvømmende én

53
00:03:36.610 --> 00:03:39.129
<v Speaker 3>gang i dens liv, og så der hvor den sætter sig,

54
00:03:39.169 --> 00:03:41.370
<v Speaker 3>der er ingen vej udenom, det er der den bliver

55
00:03:41.409 --> 00:03:45.639
<v Speaker 3>resten af livet. Og hvordan kommer muslinges skallen så? Den

56
00:03:45.699 --> 00:03:49.409
<v Speaker 3>udvikler sig. Helt naturligt. Så lidt så stille som den vokser,

57
00:03:49.430 --> 00:03:52.090
<v Speaker 3>så kommer skallen også ude omkring. Lidt ligesom, man kan

58
00:03:52.129 --> 00:03:55.009
<v Speaker 3>forestille sig en blomst, måske blomster op

59
00:03:56.169 --> 00:03:59.349
<v Speaker 2>Men de her små muslingelager er nok altså ikke noget,

60
00:03:59.400 --> 00:04:02.060
<v Speaker 2>man bare sådan lige kan se med det blotte øje

61
00:04:02.099 --> 00:04:05.500
<v Speaker 2>ude ved en strand eller en havn. Men Cecilie har

62
00:04:05.560 --> 00:04:08.060
<v Speaker 2>faktisk et trick, hvis man har lyst til at se det.

63
00:04:09.810 --> 00:04:12.259
<v Speaker 3>Hvis man er virkelig nysgerrig på det, så kan man

64
00:04:12.400 --> 00:04:14.900
<v Speaker 3>købe nogle muslinger i supermarkedet, se om de er levende,

65
00:04:14.919 --> 00:04:19.579
<v Speaker 3>eller gå ud og samle nogen. Og så hvis man

66
00:04:19.620 --> 00:04:23.629
<v Speaker 3>selv har et akvarie på en 18 graders vand, så gyder de.

67
00:04:23.649 --> 00:04:25.569
<v Speaker 3>Men det ligner ikke, altså man kan ikke rigtig se

68
00:04:25.589 --> 00:04:28.730
<v Speaker 3>noget med det blotte øje. Det ligner ligesom bare lidt støv,

69
00:04:28.769 --> 00:04:32.529
<v Speaker 3>lidt vandstøv på en måde. Når de så er befrugtede

70
00:04:32.569 --> 00:04:36.160
<v Speaker 3>og bliver så den der lille muslingelarve, hedder de noget bestemt? Nej,

71
00:04:36.199 --> 00:04:38.990
<v Speaker 3>de hedder bare en larve. En larve. En muslingelarve. Og

72
00:04:39.050 --> 00:04:42.430
<v Speaker 3>det er jo bare en lille bitte, det er jo

73
00:04:42.470 --> 00:04:46.110
<v Speaker 3>en form for middeltidig stadie i dens liv, så den

74
00:04:46.189 --> 00:04:48.579
<v Speaker 3>ser ikke ud af meget. Og man kan nok heller

75
00:04:48.600 --> 00:04:50.420
<v Speaker 3>ikke se det med det blotte øje. Okay, den er

76
00:04:50.459 --> 00:04:52.420
<v Speaker 3>simpelthen så lille, at man nok ikke kan se den. Ja,

77
00:04:52.480 --> 00:04:55.120
<v Speaker 3>og hvis man kigger godt efter på nogle muslingebanker, hvis

78
00:04:55.199 --> 00:04:56.879
<v Speaker 3>man er ude ved det, så kan man faktisk også

79
00:04:56.899 --> 00:04:59.290
<v Speaker 3>godt se nogle bitte, bitte, bitte små muslinge. Så det

80
00:04:59.310 --> 00:05:01.370
<v Speaker 3>er jo ikke sådan, at de vokser sig. til en

81
00:05:01.430 --> 00:05:04.230
<v Speaker 3>stor musling fra starten af. Når den har vokset sig,

82
00:05:04.269 --> 00:05:07.290
<v Speaker 3>så er den jo en musling på størrelse med vores lillefingernegle,

83
00:05:07.310 --> 00:05:10.819
<v Speaker 3>hvis ikke mindre. Og så deraf vokser den sig større

84
00:05:11.879 --> 00:05:14.920
<v Speaker 2>Jeg håber, at Eske og Birk fik svar på deres

85
00:05:15.000 --> 00:05:18.319
<v Speaker 2>megagode spørgsmål. Jeg har i hvert fald lært noget nyt

86
00:05:18.339 --> 00:05:21.160
<v Speaker 2>i dag, så tak for det. Og hvis du har

87
00:05:21.199 --> 00:05:23.540
<v Speaker 2>et spørgsmål til os, så kan du altså bare skrive

88
00:05:23.560 --> 00:05:35.379
<v Speaker 2>en sms til 50 76 17 00 eller en mail til hallosnabelag.dk, ligesom Eske

89
00:05:35.439 --> 00:05:38.160
<v Speaker 2>og Birk har gjort. Nå, men jeg har altså lyst

90
00:05:38.199 --> 00:05:41.259
<v Speaker 2>til at blive herude ved vandet med Cecilie. Så lad

91
00:05:41.300 --> 00:05:44.899
<v Speaker 2>os lige dykke ned i nogle flere strandmysterier, som vi

92
00:05:44.939 --> 00:05:50.180
<v Speaker 2>kan løse. Har du egentlig nogensinde tænkt over, om en

93
00:05:50.220 --> 00:05:54.269
<v Speaker 2>fladfisk bliver født med øjnene på den samme side? Det

94
00:05:54.329 --> 00:05:56.769
<v Speaker 2>har jeg, så det vil jeg altså gerne lige spørge

95
00:05:56.829 --> 00:06:01.689
<v Speaker 2>Cecilie lidt ind til. Hvordan ser en fladfisk ud, når

96
00:06:01.730 --> 00:06:03.730
<v Speaker 2>den bliver født?

97
00:06:03.769 --> 00:06:07.040
<v Speaker 3>Jamen, vi har samme koncept med, at de gyder, og

98
00:06:07.079 --> 00:06:11.639
<v Speaker 3>det mødes på havbånden, og ægget, da-da-da-da-da. Men! Når en

99
00:06:11.699 --> 00:06:15.980
<v Speaker 3>fladfisk er en lillebitte fisk, så ligner den en hver

100
00:06:16.019 --> 00:06:19.399
<v Speaker 3>anden lillebitte fisk. Fordi hvis man tænker, hvordan ser en

101
00:06:19.420 --> 00:06:21.199
<v Speaker 3>fladfisk ud, når den er flad, og så har den

102
00:06:21.230 --> 00:06:24.910
<v Speaker 3>begge øjne på toppen, eller sådan på oversiden. Der har

103
00:06:24.930 --> 00:06:27.730
<v Speaker 3>vi en underside og en overside. Det er ikke sagen,

104
00:06:27.750 --> 00:06:31.170
<v Speaker 3>når den er en lillebitte ny babyfisk, når det er

105
00:06:31.209 --> 00:06:34.850
<v Speaker 3>en frisk klækket. Så ligner den hver anden, den er strømlignet,

106
00:06:34.889 --> 00:06:36.959
<v Speaker 3>og den har en øje på hver side. Og så

107
00:06:37.000 --> 00:06:40.920
<v Speaker 3>svømmer den ellers rundt der og spiser bittesmå ting. Og

108
00:06:40.959 --> 00:06:44.120
<v Speaker 3>så stille og roligt, som den vokser, så begynder den

109
00:06:44.139 --> 00:06:46.959
<v Speaker 3>at dreje sig. Og så begynder det ene øje at

110
00:06:47.019 --> 00:06:52.660
<v Speaker 3>vandre over på den side, der så bliver den dominante side. Ej, okay.

111
00:06:52.680 --> 00:06:55.459
<v Speaker 3>Og det er altså også supernørdet, men det er altså

112
00:06:55.519 --> 00:07:00.379
<v Speaker 3>også forskelligt fra hvilken art fladfisk. Om øjet vandrer til højre,

113
00:07:00.420 --> 00:07:01.120
<v Speaker 3>eller om øjet

114
00:07:01.170 --> 00:07:03.949
<v Speaker 2>vandrer til venstre. Haha. Ved du, hvorfor der er en

115
00:07:03.990 --> 00:07:07.810
<v Speaker 2>flad fisk, og nogle af dem gemmer sig også nede

116
00:07:07.850 --> 00:07:09.079
<v Speaker 2>på havbunden

117
00:07:09.470 --> 00:07:11.790
<v Speaker 3>Ja, det er jo fordi, at igennem tiden, så har

118
00:07:11.829 --> 00:07:14.329
<v Speaker 3>de jo tilpasset sig til havbunden. Så de har fundet

119
00:07:14.370 --> 00:07:16.360
<v Speaker 3>ud af, okay, på havbunden, der er faktisk ikke super

120
00:07:16.379 --> 00:07:20.560
<v Speaker 3>meget konkurrence lige nu, altså engang for millionervis år siden.

121
00:07:20.620 --> 00:07:22.300
<v Speaker 3>Så har de på et eller andet tidspunkt lagt sig

122
00:07:22.319 --> 00:07:24.160
<v Speaker 3>ned på havbunden og blevet ved med det, og generationer

123
00:07:24.199 --> 00:07:26.939
<v Speaker 3>og generationer og generationer, sådan som evolution virker, så har

124
00:07:26.959 --> 00:07:28.139
<v Speaker 3>de fundet ud af, at det her, det er altså

125
00:07:28.160 --> 00:07:30.939
<v Speaker 3>det smarteste. En flad fisk kan jo faktisk også give farve.

126
00:07:32.050 --> 00:07:34.870
<v Speaker 3>Det går ikke så hurtigt, men det kan den jo godt.

127
00:07:34.889 --> 00:07:37.870
<v Speaker 3>Så den kan skifte, afhængig om det er en lys

128
00:07:37.889 --> 00:07:41.209
<v Speaker 3>havbånd eller en mørk havbånd, og sådan noget en fladfisk kan,

129
00:07:41.250 --> 00:07:43.120
<v Speaker 3>der ser rigtig sejt ud, når man ser det, det er,

130
00:07:43.139 --> 00:07:45.759
<v Speaker 3>at den kan grave sig ned under sandet. Den laver

131
00:07:45.779 --> 00:07:50.379
<v Speaker 3>sådan en helt speciel bevægelse, og så slår den sand

132
00:07:50.430 --> 00:07:52.819
<v Speaker 3>op på sig og graver sig ned under havbånden. Men

133
00:07:52.839 --> 00:07:54.800
<v Speaker 3>det er rigtig smart, hvis du er gravet ned under sanden,

134
00:07:54.819 --> 00:07:56.500
<v Speaker 3>at du altså har nogle øjne, der stikker op over,

135
00:07:56.540 --> 00:07:58.670
<v Speaker 3>så du ikke begraver dine øjne. Så derfor har de

136
00:07:58.689 --> 00:08:01.670
<v Speaker 3>de her ret store øjne, og også ret store, sjove,

137
00:08:01.709 --> 00:08:04.930
<v Speaker 3>skæve mund. De kan ligge der og vente fuldstændig, både

138
00:08:04.949 --> 00:08:08.810
<v Speaker 3>kamufleret og gemt, indtil der kommer en lille dreje, eller

139
00:08:08.870 --> 00:08:13.120
<v Speaker 3>en lille hundestegel, eller lignende forbi, som

140
00:08:13.139 --> 00:08:16.399
<v Speaker 2>så har vi. Og når man er ude ved stranden

141
00:08:16.819 --> 00:08:19.399
<v Speaker 2>og bader, og så kommer til at træde på sådan en...

142
00:08:20.050 --> 00:08:22.800
<v Speaker 3>Er det farligt? Nej, det er overhovedet ikke farligt. Den

143
00:08:22.839 --> 00:08:25.439
<v Speaker 3>er mindst lige så overrasket som dig. Det eneste, der

144
00:08:25.480 --> 00:08:27.939
<v Speaker 3>går under træde på i Danmark, ud over brandmænd, det

145
00:08:27.980 --> 00:08:30.259
<v Speaker 3>er en fjesing. Selvfølgelig skal vi holde øje med det,

146
00:08:30.279 --> 00:08:33.799
<v Speaker 3>men en fladfisk bliver bare super bange, fordi den vil

147
00:08:33.850 --> 00:08:37.009
<v Speaker 3>indtil allersidste sekund tro på, at jeg gemmer og kamuflerer

148
00:08:37.029 --> 00:08:42.809
<v Speaker 3>mig rigtig, rigtig godt. Så den vil flygte i sidste øjeblik. Okay.

149
00:08:42.830 --> 00:08:45.480
<v Speaker 3>Og hvordan kender man forskel på en fjesing og en fladfisk?

150
00:08:46.110 --> 00:08:46.950
<v Speaker 3>En fladfisk, den er

151
00:08:46.970 --> 00:08:47.820
<v Speaker 2>flag

152
00:08:48.690 --> 00:08:50.330
<v Speaker 3>Men når man kigger på det, du kan se omridset

153
00:08:50.389 --> 00:08:53.190
<v Speaker 3>af en fladfisk, det er pandekage. Altså, det er en stor,

154
00:08:53.250 --> 00:08:55.970
<v Speaker 3>rund ting. En fjæsing, det er en aflange fisk, og

155
00:08:55.990 --> 00:08:58.809
<v Speaker 3>den har de her, altså på rygfinden, der har de

156
00:08:58.830 --> 00:09:01.370
<v Speaker 3>de her pigge. Så det er, at man skal kigge

157
00:09:01.429 --> 00:09:04.629
<v Speaker 3>efter formen. Og så en fladfisk vil grave sig ned

158
00:09:04.669 --> 00:09:07.070
<v Speaker 3>under sandet. En fjæsing kan også være lidt gemt, men

159
00:09:07.129 --> 00:09:12.250
<v Speaker 3>det er tydeligvis formen. Fjæsingen, den er ligesom aflange.

160
00:09:12.289 --> 00:09:15.259
<v Speaker 2>Godt, så fik vi altså det på plads. Men vi

161
00:09:15.320 --> 00:09:19.019
<v Speaker 2>er ikke færdige med vores strandmysterier endnu. Lad os tage

162
00:09:19.080 --> 00:09:25.279
<v Speaker 2>tilbage til vandet og Cecilie. Nu kommer vi til noget,

163
00:09:25.399 --> 00:09:27.919
<v Speaker 2>som jeg ved, du synes er rigtig spændende. Vi skal

164
00:09:27.990 --> 00:09:33.090
<v Speaker 2>tale lidt om vandmænd og brandmænd. Kan du ikke bare

165
00:09:33.129 --> 00:09:34.809
<v Speaker 2>fyre den af? Fortæl, hvad du ved

166
00:09:35.389 --> 00:09:38.149
<v Speaker 3>Jo, vi kan starte med dem som generelt, altså som gobbler,

167
00:09:38.190 --> 00:09:41.970
<v Speaker 3>fordi vi har jo... Tusindvis af arter og gobbler over

168
00:09:42.009 --> 00:09:44.870
<v Speaker 3>hele verden. Men det er et super, super simpelt dyr.

169
00:09:44.909 --> 00:09:49.990
<v Speaker 3>Den har lavet af ca. 95-98% vand. Den har ikke

170
00:09:50.009 --> 00:09:51.649
<v Speaker 3>nogen hjerne, den har ikke nogen knogler, den har ikke

171
00:09:51.669 --> 00:09:56.070
<v Speaker 3>noget hjerte. Det er simpelthen en specifik type af dyr,

172
00:09:56.090 --> 00:10:01.850
<v Speaker 3>som vi har rundt i hele verden, som er så simple.

173
00:10:01.889 --> 00:10:05.110
<v Speaker 3>Og når vi snakker om vandmænd og brandmænd, så er

174
00:10:05.149 --> 00:10:09.340
<v Speaker 3>det fordi, de også er det, der hedder nællesælledyr. ligesom

175
00:10:09.399 --> 00:10:12.909
<v Speaker 3>en sørendemone, hvilket betyder, at hvis der altså svømmer noget

176
00:10:12.929 --> 00:10:15.690
<v Speaker 3>ind i dem, så får de noget gift ind i sig,

177
00:10:15.710 --> 00:10:17.769
<v Speaker 3>og så fanger de dem på den måde. Men en

178
00:10:17.889 --> 00:10:22.389
<v Speaker 3>brandmands nælleceller er meget, meget, meget mere kraftige. Og det

179
00:10:22.429 --> 00:10:25.029
<v Speaker 3>er det, som vi kan mærke os mennesker, hvis vi

180
00:10:25.120 --> 00:10:28.740
<v Speaker 3>brænder os på dem. Så det er samme koncept som

181
00:10:28.779 --> 00:10:31.000
<v Speaker 3>en sørendemone. Man rører det op i en sørendemone, så

182
00:10:31.019 --> 00:10:33.100
<v Speaker 3>gør det altså ikke ondt, fordi det er nogle bittesmå

183
00:10:33.159 --> 00:10:36.460
<v Speaker 3>ikke-giftige nælleceller, og nælleceller har pul, de stikker ind i

184
00:10:37.080 --> 00:10:39.179
<v Speaker 3>i huden på dyr og dræber dem for

185
00:10:39.200 --> 00:10:39.259
<v Speaker 2>at

186
00:10:39.320 --> 00:10:41.759
<v Speaker 3>spise dem. Men på en brandmand, der har de bare

187
00:10:41.799 --> 00:10:43.379
<v Speaker 3>fundet ud af, at det er mega smart at have

188
00:10:43.399 --> 00:10:45.990
<v Speaker 3>mega stærke nælleceller, og det er mega smart at have

189
00:10:46.029 --> 00:10:47.970
<v Speaker 3>dem langt efter sig, for så er der større chance

190
00:10:47.990 --> 00:10:52.090
<v Speaker 3>for at fange noget. Og desværre for os mennesker, så

191
00:10:52.129 --> 00:10:55.279
<v Speaker 3>gør det jo mega ondt. Og hvad skal man gøre,

192
00:10:55.320 --> 00:10:58.720
<v Speaker 3>hvis man bliver brandt af en brandmand? Som udgangspunkt, så

193
00:10:58.759 --> 00:11:02.059
<v Speaker 3>kan man putte varmt vand på det. Og jeg siger

194
00:11:02.120 --> 00:11:08.370
<v Speaker 3>ikke kogende. Men bindingerne i proteinerne vil bryde sig over 42 grader.

195
00:11:08.429 --> 00:11:12.149
<v Speaker 3>Så man kan putte varmere vand på det. Det er det,

196
00:11:12.269 --> 00:11:14.990
<v Speaker 3>jeg har prøvet, som jeg synes, der lindrer alle de

197
00:11:15.110 --> 00:11:19.029
<v Speaker 3>andre ting. Jo, man kan skrabe af, hvis der sidder

198
00:11:19.080 --> 00:11:22.679
<v Speaker 3>rigtig mange fangearme på, men det er jo sjældent, der gør.

199
00:11:22.700 --> 00:11:25.240
<v Speaker 3>Og så er det bare at tage den med ro

200
00:11:25.279 --> 00:11:28.159
<v Speaker 3>og prøve at... træk vejret igennem, da det bare heldigvis

201
00:11:28.210 --> 00:11:30.669
<v Speaker 3>ikke så længe igen. Og hvad så med det der

202
00:11:30.710 --> 00:11:34.110
<v Speaker 3>med tis? Jeg tror, det er på grund af varmen.

203
00:11:34.129 --> 00:11:34.490
<v Speaker 2>Men vi

204
00:11:34.529 --> 00:11:38.879
<v Speaker 3>kommer ikke op på 42 grader. Altså, vi mennesker er på 37 grader.

205
00:11:38.909 --> 00:11:41.539
<v Speaker 3>Så jeg tror, det er fordi, at normalt, når du

206
00:11:41.559 --> 00:11:43.299
<v Speaker 3>er ude på stranden om sommeren, så har du ikke

207
00:11:43.320 --> 00:11:46.509
<v Speaker 3>lige en en kant kraft med. Du har ikke lige

208
00:11:46.610 --> 00:11:49.789
<v Speaker 3>varmt vand med. Alting skal være koldt, fordi vi har

209
00:11:49.830 --> 00:11:52.269
<v Speaker 3>det varmt. Så jeg tror, det er derfor. Sidst jeg

210
00:11:52.289 --> 00:11:54.860
<v Speaker 3>blev brændt af en brændmand, der stak jeg foden ind

211
00:11:54.879 --> 00:11:57.519
<v Speaker 3>under vandhanen op på det offentlige badeværelse

212
00:11:57.559 --> 00:11:57.600
<v Speaker 2>og

213
00:11:57.620 --> 00:11:59.220
<v Speaker 3>bare tændte dem på varmt vand.

214
00:12:00.059 --> 00:12:03.960
<v Speaker 2>Okay, det er faktisk ret... Rart at vide, fordi når

215
00:12:04.000 --> 00:12:06.019
<v Speaker 2>noget brænder, har man jo også lyst til at putte

216
00:12:06.059 --> 00:12:08.419
<v Speaker 2>noget koldt på. 100 procent. Men

217
00:12:08.440 --> 00:12:08.519
<v Speaker 3>der

218
00:12:08.539 --> 00:12:08.700
<v Speaker 2>er det

219
00:12:08.740 --> 00:12:11.120
<v Speaker 3>faktisk bedst at putte varmt vand på. Ja, men ikke

220
00:12:11.159 --> 00:12:11.490
<v Speaker 3>for varmt.

221
00:12:11.990 --> 00:12:12.330
<v Speaker 2>Man skal ikke

222
00:12:12.350 --> 00:12:13.509
<v Speaker 3>blive for brændt, og det er jo også det, der

223
00:12:13.549 --> 00:12:16.639
<v Speaker 3>er den fine balance imellem det. Klart

224
00:12:17.210 --> 00:12:19.990
<v Speaker 2>Og nu siger du lige sådan, at de her gobbler,

225
00:12:20.009 --> 00:12:24.950
<v Speaker 2>de har hverken hjerte eller hjerne. Er det ikke lidt vildt,

226
00:12:24.970 --> 00:12:26.980
<v Speaker 2>at de eksisterer? Jo,

227
00:12:27.019 --> 00:12:29.960
<v Speaker 3>men det er jo det, vi kalder et simpelt dyr. Ja.

228
00:12:30.769 --> 00:12:32.909
<v Speaker 3>Og vi har jo masser af dem, som man måske

229
00:12:32.950 --> 00:12:36.809
<v Speaker 3>ikke lige lægger så meget mærke til, fordi de er

230
00:12:36.830 --> 00:12:39.370
<v Speaker 3>ikke lige så spændende som en flot fisk, der svømmer rundt.

231
00:12:39.389 --> 00:12:41.970
<v Speaker 3>Men de har jo en funktion. De filtrerer jo ting,

232
00:12:41.990 --> 00:12:46.730
<v Speaker 3>og de opfanger ting. Vi har også... Kigger man ned på...

233
00:12:46.389 --> 00:12:52.240
<v Speaker 3>Altså i havnen, der finder vi også havsvampe og andre små,

234
00:12:52.340 --> 00:12:55.779
<v Speaker 3>simple dyr, som også er meget fascinerende. Vi ser bare

235
00:12:55.820 --> 00:12:57.580
<v Speaker 3>rigtig mange vandmænd, så de er jo nemme at få

236
00:12:57.639 --> 00:12:58.799
<v Speaker 3>øje på. Ja, det er det.

237
00:12:59.990 --> 00:13:02.909
<v Speaker 2>Og der er også noget med, jeg kan huske nogle

238
00:13:02.960 --> 00:13:08.460
<v Speaker 2>sommer har der været enormt mange vandmænd i havnene og

239
00:13:08.559 --> 00:13:11.779
<v Speaker 2>også når man er ude ved straten. Hvorfor er der

240
00:13:11.840 --> 00:13:13.470
<v Speaker 2>nogle år vildt mange

241
00:13:14.299 --> 00:13:16.240
<v Speaker 3>Jamen det kan bare være, at de har haft et

242
00:13:16.299 --> 00:13:18.840
<v Speaker 3>rigtig godt år, hvor de bare har kunnet formere sig

243
00:13:18.879 --> 00:13:22.759
<v Speaker 3>rigtig meget. Og hvis der ikke er lige så meget konkurrence,

244
00:13:22.830 --> 00:13:26.549
<v Speaker 3>så har de mulighed for at leve meget i fred

245
00:13:26.570 --> 00:13:29.500
<v Speaker 3>og opformere sig. Der er jo ikke... Den store konkurrence

246
00:13:29.539 --> 00:13:33.700
<v Speaker 3>for et vandmænd inde i Rolig Københavnske Havn eller lignende. Ja,

247
00:13:33.720 --> 00:13:35.000
<v Speaker 3>de går ikke lige sådan nemt i stykker, som ud

248
00:13:35.019 --> 00:13:37.279
<v Speaker 3>i de store havstrømme. Er der mere at fortælle om

249
00:13:37.320 --> 00:13:40.980
<v Speaker 3>vandmænd og brandmænd? Altså, vi kan jo fortælle en lille

250
00:13:41.019 --> 00:13:42.220
<v Speaker 3>smule om livscyklusen. Ja

251
00:13:42.279 --> 00:13:43.120
<v Speaker 2>lad os gøre det. Det synes jeg

252
00:13:43.139 --> 00:13:46.919
<v Speaker 3>jo er super fedt. Ja. Det bedste, man gør, det

253
00:13:46.960 --> 00:13:48.240
<v Speaker 3>er faktisk at finde et billede af den. Nu ved

254
00:13:48.279 --> 00:13:49.980
<v Speaker 3>jeg jo godt, det er dumt at sige, når man

255
00:13:50.039 --> 00:13:53.259
<v Speaker 3>står her på radioen, men det ser faktisk rigtig sjovt ud. Ja.

256
00:13:54.129 --> 00:13:57.769
<v Speaker 3>Ligesom før, æg har siddet i vandet, formering, det bliver

257
00:13:57.809 --> 00:14:00.769
<v Speaker 3>til en lille bitte larve. Men, når larven har sat

258
00:14:00.809 --> 00:14:04.990
<v Speaker 3>sig fast, ligesom muslingen sat sig fast, så vokser der

259
00:14:05.029 --> 00:14:10.200
<v Speaker 3>ligesom en lille blomst. Og denne her blomst kan så

260
00:14:10.240 --> 00:14:16.340
<v Speaker 3>pumpe flere vandmænd ud. Hvad? Ja. Altså, så de små bitte... Ja,

261
00:14:16.360 --> 00:14:20.200
<v Speaker 3>den bliver til noget, der hedder polypdyr. Det ligner måske

262
00:14:20.299 --> 00:14:24.159
<v Speaker 3>sådan en lille søanemone. Ja. Men... Ja, mest billedet lige

263
00:14:24.200 --> 00:14:27.840
<v Speaker 3>så lignende en blomst med nogle fangarme. Og så kan

264
00:14:27.879 --> 00:14:31.360
<v Speaker 3>den stå og ligesom, så bygger den samme vandmand, og

265
00:14:31.399 --> 00:14:32.850
<v Speaker 3>så var der endnu en vandmand. Og så kan den

266
00:14:32.870 --> 00:14:35.590
<v Speaker 3>bygge samme vandmand, og så kan den slippe endnu en

267
00:14:35.610 --> 00:14:39.529
<v Speaker 3>lille vandmand ud. Og alle de små vandmænd, de vokser

268
00:14:39.549 --> 00:14:42.259
<v Speaker 3>sig det store vandmænd. Ej, hvor skørt. Er det noget,

269
00:14:42.279 --> 00:14:44.659
<v Speaker 3>man kan se et sted? Kan man være heldig at

270
00:14:44.700 --> 00:14:46.600
<v Speaker 3>se det? Ja, jeg tror godt, man kan være heldig

271
00:14:46.639 --> 00:14:48.580
<v Speaker 3>at se det, men jeg tror også virkelig, man skal

272
00:14:48.620 --> 00:14:51.860
<v Speaker 3>kigge godt efter, fordi igen, det foregår jo på meget

273
00:14:51.940 --> 00:14:55.539
<v Speaker 3>mikroskopisk stadie. Der er mange andre ting, man kan lave,

274
00:14:55.559 --> 00:14:57.100
<v Speaker 3>for at man kan se med det blotte øje og

275
00:14:57.159 --> 00:15:00.720
<v Speaker 3>lære om havbunden. Men denne her viden, det er mere noget,

276
00:15:00.740 --> 00:15:02.340
<v Speaker 3>man kan bruge, når man ser en vandmand, og så tænker,

277
00:15:02.360 --> 00:15:04.580
<v Speaker 3>det er faktisk et dybt fascinerende dyr. Måske skal jeg

278
00:15:04.600 --> 00:15:06.419
<v Speaker 3>lade være med at kaste det på ryggen af min ven,

279
00:15:06.440 --> 00:15:07.500
<v Speaker 3>fordi så dør det her dyr.

280
00:15:10.149 --> 00:15:13.309
<v Speaker 2>Og det var alt, hvad vi havde af strandmysterier til dig,

281
00:15:13.350 --> 00:15:16.139
<v Speaker 2>som måske skal bruge noget af ferien ved vandet

282
00:15:16.700 --> 00:15:18.580
<v Speaker 3>Ja, og hvis man skal det og er endnu mere

283
00:15:18.659 --> 00:15:20.820
<v Speaker 3>nysgerrig på, hvad der er på havbunden, så kan jeg

284
00:15:20.860 --> 00:15:24.240
<v Speaker 3>virkelig anbefale, at man tager et net eller et rejehår

285
00:15:24.259 --> 00:15:28.309
<v Speaker 3>og simpelthen går sig en tur på havbunden og skubber

286
00:15:28.350 --> 00:15:30.409
<v Speaker 3>det efter sig, et rejehår, og så har en spand

287
00:15:30.450 --> 00:15:32.129
<v Speaker 3>vand med, putter det op i, og så ser, hvad

288
00:15:32.169 --> 00:15:36.070
<v Speaker 3>man kan finde. Du kan finde... Bitter små fladfisk, som

289
00:15:36.110 --> 00:15:38.990
<v Speaker 3>der godt nok har vendt sig, men næsten er helt gennemsigtige.

290
00:15:39.029 --> 00:15:41.409
<v Speaker 3>Du kan finde rejer, du kan finde tangnål, du kan

291
00:15:41.450 --> 00:15:44.860
<v Speaker 3>finde små sandkutlinger. Og se, hvor meget liv der egentlig er,

292
00:15:44.889 --> 00:15:47.029
<v Speaker 3>som der flytter sig, når vi går rundt på stranden.

293
00:15:47.049 --> 00:15:50.259
<v Speaker 3>Og hvis man gør det op ad nogle stenbanker eller

294
00:15:50.279 --> 00:15:52.539
<v Speaker 3>noget tangrev, så kan man virkelig risikere at finde noget

295
00:15:52.580 --> 00:15:54.860
<v Speaker 3>spændende

296
00:15:57.179 --> 00:16:00.639
<v Speaker 2>Tusind tak til Cecilie for det mega gode råd og

297
00:16:00.679 --> 00:16:03.990
<v Speaker 2>for at svare på Eske og Birks spørgsmål. Nu er

298
00:16:04.029 --> 00:16:07.129
<v Speaker 2>det bare med at snuppe sit badetøj, sine strandsager og

299
00:16:07.190 --> 00:16:11.149
<v Speaker 2>sit rejhåg og komme afsted til vandet. Vi lyttes ved

300
00:16:11.190 --> 00:16:25.659
<v Speaker 2>igen i næste uge. Hej hej!