WEBVTT 1 00:00:00.400 --> 00:00:06.750 Sara og Kasper, hvis der fandtes en trivselsskala, hvor 10 2 00:00:06.750 --> 00:00:12.609 betød fuldstændig perfekt trivsel, og 0 betød absolut mistrivsel, hvor 3 00:00:12.650 --> 00:00:15.210 på den skala var jeres lille dreng, så da I 4 00:00:15.230 --> 00:00:17.870 søgte hjælp hos Center for ADHD for et halvt års 5 00:00:17.910 --> 00:00:19.149 tid siden? 6 00:00:19.190 --> 00:00:22.989 Jamen, der lå den nok på 3-4. Hvad siger du, Sara? 7 00:00:23.050 --> 00:00:25.289 Jeg kunne godt sætte den 8 00:00:25.329 --> 00:00:33.929 ned på 2. Så en bundskraber var en slags... Hvordan 9 00:00:33.950 --> 00:00:37.210 hjælper man sit barn i mistrivsel eller med særlige behov, 10 00:00:37.250 --> 00:00:41.390 når hverdagen er blevet uoverskuelig, kaotisk og fuld af nedsmeltninger, 11 00:00:41.409 --> 00:00:43.549 når du føler, du har prøvet alt, mens dit barn 12 00:00:43.590 --> 00:00:47.469 befinder sig i venteposition til sin egen barndom? I denne 13 00:00:47.509 --> 00:00:49.929 podcast viser vi, at der er en vej, at du 14 00:00:49.969 --> 00:00:52.130 kan få hjælp og at du kan gøre en vigtig 15 00:00:52.149 --> 00:00:55.020 forskel for dit barn og din families trivsel, hvis bare 16 00:00:55.039 --> 00:00:57.979 du får redskaberne og får vist, hvordan de skal bruges, 17 00:00:58.020 --> 00:01:02.539 som familierne og fagpersonerne i denne serie har fået. Mit 18 00:01:02.579 --> 00:01:05.019 navn er Mette Cornelius. Jeg er mor i en familie 19 00:01:05.040 --> 00:01:08.579 med særlige behov, selv diagnostiseret med ADHD og vært på 20 00:01:08.620 --> 00:01:12.230 denne podcast, som er udgivet af Center for ADHD Plus, 21 00:01:12.290 --> 00:01:15.150 et videnscenter, der arbejder for at skabe en bedre hverdag 22 00:01:15.170 --> 00:01:20.870 for neurodivergente børn og deres forældre. Læs mere på adhdcenter.dk 23 00:01:20.909 --> 00:01:26.849 eller find os på Facebook. Mette Bertelsen, du er den, 24 00:01:26.870 --> 00:01:30.799 der har fuldt Sara Kasper og deres familie på fire 25 00:01:30.810 --> 00:01:37.519 forcenter for ADHD +. Hvordan havde familien det første gang, 26 00:01:37.540 --> 00:01:42.299 du mødte dem? Jamen, det matcher fint det, som Sara 27 00:01:42.340 --> 00:01:45.840 Kasper selv siger. Jeg så et forældrepar, som var på 28 00:01:45.900 --> 00:01:49.920 en rigtig stor forældreopgave, og hvor vi blev enige om, 29 00:01:49.969 --> 00:01:54.430 at nogle af de ting, som vi arbejder med pædagogisk garanteret, 30 00:01:54.450 --> 00:01:57.870 kunne kunne hjælpe dem et stykke af vejen. Så jeg 31 00:01:57.890 --> 00:02:02.700 så et forældrepar, som havde brug for hjælp. Og det 32 00:02:02.739 --> 00:02:06.859 ville være rigtig relevant, at vi gik et stykke vej 33 00:02:06.900 --> 00:02:10.080 sammen i 12 uger, og vi hjalp med det, vi 34 00:02:10.099 --> 00:02:11.219 kunne 35 00:02:12.379 --> 00:02:16.949 Så hvis jeg spoler tiden lidt længere tilbage, for det 36 00:02:17.009 --> 00:02:19.069 er jo som regel ikke sådan, at man ringer til 37 00:02:19.129 --> 00:02:21.599 sådan nogen som Mette, første gang ens barn har det 38 00:02:21.620 --> 00:02:24.360 lidt skidt, eller måske gør noget andet, end man lige 39 00:02:24.379 --> 00:02:28.900 havde forventet af ham. Så hvad er det, I oplever 40 00:02:28.919 --> 00:02:34.000 hos jeres søn i månederne, måske endda årene, før I 41 00:02:34.030 --> 00:02:38.330 banker på hos Center for ADHD 42 00:02:38.389 --> 00:02:42.330 Plus? Vi står med en søn, som har det rigtig 43 00:02:42.469 --> 00:02:44.330 svært i børnehaven, og vi kan jo også se, at 44 00:02:44.349 --> 00:02:46.810 han har det også svært derhjemme. Han kan bare slet 45 00:02:46.830 --> 00:02:49.919 ikke finde ro i hans lille krop, og det er 46 00:02:49.939 --> 00:02:52.979 egentlig det, vi som forældre rigtig gerne vil have hjælp til. 47 00:02:53.020 --> 00:02:55.780 Og hvordan kan vi give ham noget ro til egentlig 48 00:02:55.819 --> 00:02:59.580 bare at finde sig selv lidt. Fordi vi ser jo 49 00:02:59.599 --> 00:03:03.180 egentlig et barn, som elsker at være til, og som 50 00:03:03.259 --> 00:03:05.939 er virkelig livsglade. Men man kan se, at han bare 51 00:03:05.979 --> 00:03:09.150 hurtigt brænder ud, uanset hvor han er henne. Og vi 52 00:03:09.189 --> 00:03:11.569 stod nok over for en opgave, som vi ikke anede, 53 00:03:11.590 --> 00:03:14.270 hvordan vi skulle løse. Og den står vi selvfølgelig stadigvæk i. 54 00:03:14.629 --> 00:03:17.009 Og derfor rækker vi ud til Center for ADHD for 55 00:03:17.050 --> 00:03:20.120 at og se, om vi kan få nogle redskaber til, 56 00:03:20.180 --> 00:03:24.259 at vi kan hjælpe vores dreng noget af vejen. 57 00:03:24.280 --> 00:03:28.719 Kasper, hvad er det for nogle udfordringer? Hvor er det, 58 00:03:28.740 --> 00:03:30.960 han adskiller sig fra de andre i børnehaven, for eksempel? 59 00:03:30.979 --> 00:03:34.409 Eller fra jeres datter, fordi I har jo også et 60 00:03:34.469 --> 00:03:36.129 ældre barn, så derfor er det jo nogle gange lidt 61 00:03:36.169 --> 00:03:39.650 nemmere at se, når det mindre barn lige pludselig gør 62 00:03:39.689 --> 00:03:40.909 noget andet, end man har været vant til. 63 00:03:41.750 --> 00:03:45.069 Ja, fordi når vi kigger på vores datter, så hvis 64 00:03:45.110 --> 00:03:46.819 vi tager trivselsskaden, så er hun jo helt oppe i 65 00:03:46.840 --> 00:03:48.500 den modsatte ende, altså tæt på en 10'er, vil jeg 66 00:03:48.539 --> 00:03:51.599 kalde hende, der hvor hun er. Så det er jo 67 00:03:51.620 --> 00:03:53.680 noget andet, man har set ved det ældste barn i 68 00:03:53.719 --> 00:03:56.580 forhold til, hvad man ser på det yngste. Og det 69 00:03:56.599 --> 00:04:00.310 vi har set, det er jo den her meget urolighed, 70 00:04:00.319 --> 00:04:03.310 han har i kroppen hele tiden. Det er som om, 71 00:04:03.370 --> 00:04:06.409 det summer på ham, hvor han ikke kan se stille 72 00:04:06.490 --> 00:04:08.729 i længere tid i gangen. Så fem minutter hver sted, 73 00:04:08.750 --> 00:04:11.969 så skal han videre til det næste barn. Og derudover 74 00:04:12.009 --> 00:04:16.329 kan han godt have en udreagerende adfærd over for andre børn, 75 00:04:16.389 --> 00:04:19.769 som udefra kan være svært lige at se motivationen bagved, 76 00:04:19.790 --> 00:04:22.589 hvor det kommer. Men det, der tror vi også er 77 00:04:22.610 --> 00:04:24.689 blevet klogere på under mig, det er jo et eller 78 00:04:24.769 --> 00:04:28.050 andet form for pres, han er under, som gør, at 79 00:04:28.089 --> 00:04:31.129 han bliver overbelastet meget, meget hurtigere end andre børn gør. 80 00:04:31.170 --> 00:04:33.569 Der gør, at han brænder ud, og det er egentlig det, 81 00:04:33.610 --> 00:04:36.230 der gør, at det afføder de reaktioner, der kommer fra 82 00:04:36.250 --> 00:04:39.680 hans side af det, fordi han kan blive forstyrret af 83 00:04:40.139 --> 00:04:43.879 og andre mennesker er tæt på og lignende, der kan 84 00:04:43.899 --> 00:04:45.639 skabe den ind i ham 85 00:04:45.860 --> 00:04:50.680 Hvad gjorde denne her situation, denne her, hvad kan man sige, 86 00:04:50.720 --> 00:04:54.199 tendens til at blive hurtigt overbelastet, hvad betød den for 87 00:04:54.240 --> 00:04:58.120 jeres familieliv på det her tidspunkt, og jeres arbejdsliv? Fordi 88 00:04:58.139 --> 00:05:00.790 hvis man har en dreng, der ikke kan følge det 89 00:05:00.819 --> 00:05:04.410 normale børnehaveliv, så plejer det at betyde noget for forældrene 90 00:05:04.449 --> 00:05:05.120 også 91 00:05:05.829 --> 00:05:09.180 Jeg tror nok, vi som forældre er også var lidt 92 00:05:09.240 --> 00:05:12.920 forvirret over, hvordan vi skulle takle den her situation. Fordi 93 00:05:12.959 --> 00:05:16.420 man jo nok tit kigger på et gennemsnitligt barn, og 94 00:05:16.459 --> 00:05:19.439 den trivselskaler, som du kigger på. Så hvor var det, 95 00:05:19.459 --> 00:05:22.660 vi måske også følte, vi fejlede i det her? Og 96 00:05:22.680 --> 00:05:25.459 hvor stor hensyn skulle vi egentlig tage? Og hvem tager 97 00:05:25.500 --> 00:05:30.680 vi egentlig hensyn til? Altså, vi har jo fundet ud 98 00:05:30.740 --> 00:05:34.120 af især inden for det sidste halve år, at det 99 00:05:34.160 --> 00:05:37.180 var vigtigt for os som familie at sætte grænserne for, 100 00:05:38.069 --> 00:05:42.009 For vores søn. På den måde, at vi skulle kigge på, 101 00:05:42.029 --> 00:05:45.509 hvad kan han egentlig? Og hvad har han lyst til? 102 00:05:45.529 --> 00:05:47.129 For han har lyst til det hele, men han kan 103 00:05:47.149 --> 00:05:48.189 kun i 10 minutter 104 00:05:48.800 --> 00:05:51.740 Så vi var nødt til som familie at sætte grænserne for, 105 00:05:51.759 --> 00:05:54.240 hvor meget vi kunne som familie. Og det er nok 106 00:05:54.259 --> 00:05:56.839 noget af det, vi virkelig har lært på det her kursus. 107 00:05:56.879 --> 00:06:00.100 At det er okay at sige, at han ikke kan 108 00:06:00.139 --> 00:06:03.740 være så meget sammen med større menneskemængder. Og det har 109 00:06:03.779 --> 00:06:06.850 taget lang tid at komme dertil. Fordi man jo antog, 110 00:06:06.870 --> 00:06:10.810 at det skal man jo kunne. Og selvfølgelig kan man det. 111 00:06:10.870 --> 00:06:12.269 Så det har han jo et eller andet sted været 112 00:06:12.310 --> 00:06:15.610 indtil nu. For nu sætter vi nok nogle ret klare 113 00:06:15.629 --> 00:06:19.000 grænser i, at han ikke er med, når der er 114 00:06:19.060 --> 00:06:19.970 mange mennesker 115 00:06:20.680 --> 00:06:21.879 Ja, og det får mig jo til at tænke på 116 00:06:21.899 --> 00:06:24.860 sådan noget som, nu siger jeg normale, men jeg laver 117 00:06:24.879 --> 00:06:29.839 altså lige gåseøjne imens, altså normale familieting, som er taget 118 00:06:29.939 --> 00:06:34.420 til fødselsdag, eller en eller anden sommerfest, kom sammen, enten 119 00:06:34.459 --> 00:06:39.100 i familien, børnehave, skole, regi. Hvordan var det på det 120 00:06:39.120 --> 00:06:40.680 her tidspunkt, hvor I i hvert fald ikke havde fået 121 00:06:40.699 --> 00:06:42.740 hjælp endnu? 122 00:06:42.779 --> 00:06:46.360 Altså, vi tog ham jo nok med, fordi det skulle 123 00:06:46.399 --> 00:06:49.220 man jo nok lidt i vores samfund et eller andet 124 00:06:49.259 --> 00:06:49.720 sted 125 00:06:50.199 --> 00:06:51.819 Men til det bakspejle kunne vi jo nok se, at 126 00:06:51.839 --> 00:06:53.639 vi skulle nok have sat grænsen for længe siden, og 127 00:06:53.680 --> 00:06:55.689 det har vi også prøvet på. Men nu er vi 128 00:06:55.699 --> 00:06:58.069 nok meget mere stålfast i, at han skal slet ikke med. 129 00:06:58.089 --> 00:07:00.889 Vi finder enten en løsning, hvor vi deler os op, 130 00:07:00.930 --> 00:07:03.050 eller at vi simpelthen finder noget pasning til ham. 131 00:07:03.360 --> 00:07:05.300 Det 132 00:07:05.319 --> 00:07:07.399 der er med vores dreng, det er, at han har 133 00:07:07.439 --> 00:07:12.459 bare en enorm livssted, og vil faktisk gerne til museer, børnehavefest, 134 00:07:12.519 --> 00:07:15.560 eller kæmpe familie komme sammen. Men når vi så kommer, 135 00:07:15.579 --> 00:07:17.399 så er han glad, og han vil det hele. Men 136 00:07:17.439 --> 00:07:20.420 efter 10-20 minutter, så kan han bogstavelsagt ikke mere. Men 137 00:07:20.459 --> 00:07:22.399 han er jo bare heller ikke ældre end, det kan 138 00:07:22.420 --> 00:07:24.480 han jo ikke sige fra, til at begynde at skrige 139 00:07:24.500 --> 00:07:25.399 eller slå 140 00:07:26.060 --> 00:07:28.279 Så der har vi nu lært, at vi sætter en 141 00:07:28.300 --> 00:07:32.939 klar grænse for darten. At vi ikke er fuldstændige. til 142 00:07:32.959 --> 00:07:34.290 de ting, vi bliver inviteret til 143 00:07:34.720 --> 00:07:37.339 Men Kasper, hvordan var det på det tidspunkt, hvor I 144 00:07:37.399 --> 00:07:40.259 ikke vidste, at I skulle sætte de grænser? Fordi, som 145 00:07:40.310 --> 00:07:43.399 Sarah også siger, der er jo mange normer i vores 146 00:07:43.439 --> 00:07:46.430 samfund om, hvordan man bør være, hvordan man bør komme 147 00:07:46.470 --> 00:07:50.290 til familiefødselsdagen, eller hvad det er. Det der med at komme, 148 00:07:50.350 --> 00:07:54.750 og så allerede måske på forhånd vide, at der kommer 149 00:07:54.769 --> 00:07:56.790 nok til at opstå noget, der ikke er så fedt undervejs. 150 00:07:58.610 --> 00:08:01.329 Ja, det gør jo faktisk, at man er stresset allerede 151 00:08:01.350 --> 00:08:03.709 på det tidspunkt, når man er træt ud af døren 152 00:08:03.730 --> 00:08:07.769 faktisk hjemmefra. Fordi man ved, at det jo ikke er fordi, 153 00:08:07.790 --> 00:08:09.980 man skal til en følgested, hvor man kan sidde og 154 00:08:10.000 --> 00:08:13.060 slappe af og være til stede på samme måde. Fordi 155 00:08:13.100 --> 00:08:17.519 man ved, at man hele tiden skal have et øje på, 156 00:08:17.540 --> 00:08:20.759 hvor er han inde og hvad laver han. En af 157 00:08:20.810 --> 00:08:22.129 de ting, som jeg har svært ved, det er med 158 00:08:22.370 --> 00:08:23.850 at fordybe mig i en samtale. Det har jeg svært 159 00:08:23.889 --> 00:08:26.449 ved at gøre, fordi jeg altid har den der med, 160 00:08:26.470 --> 00:08:28.540 at jeg skal have et ekstra øje på ham. Så 161 00:08:28.569 --> 00:08:31.379 det er kun i de situationer, hvor vi egentlig laver 162 00:08:31.420 --> 00:08:35.240 den her meget strenge opdeling, hvor vi siger, Sara, du 163 00:08:35.259 --> 00:08:37.539 har 20 minutter, Kasper, du har 20 minutter, og så 164 00:08:37.559 --> 00:08:41.980 skifter vi en i løbende, sådan en rotation i løbende undervejs. 165 00:08:42.019 --> 00:08:44.419 Der kan man så endelig sige, okay, hvis vi specifikt 166 00:08:44.440 --> 00:08:47.659 har sagt, jeg har ham nu, hvis Sara siger det, 167 00:08:47.710 --> 00:08:50.649 så kan jeg godt forbedre det lidt mere tilbage og 168 00:08:50.669 --> 00:08:52.690 være til stede mere, men hvis ikke vi har den 169 00:08:52.710 --> 00:08:55.409 der klare opdeling af, at det ikke er at der 170 00:08:55.429 --> 00:08:57.590 er en, der har ansvaret, så er det svært at 171 00:08:57.629 --> 00:08:58.389 være fuldt til 172 00:08:58.450 --> 00:09:04.620 stede. Mette, er Kasper og Saras situation unik, eller sådan 173 00:09:04.700 --> 00:09:07.200 meget særlig, eller hvor ofte støder du og dine kollegaer 174 00:09:07.220 --> 00:09:11.000 på børn, familier med historier som den her? Altså 175 00:09:11.019 --> 00:09:15.740 jeg vil sige, at det er jo i forskellige udgaver, 176 00:09:15.759 --> 00:09:19.220 den samme historie. Og det er derfor, jeg starter med 177 00:09:19.259 --> 00:09:23.610 at sige, jamen jeg ser det jo som et forældreskab, 178 00:09:23.639 --> 00:09:26.690 som kræver meget mere, og det er jo præcis det, 179 00:09:26.710 --> 00:09:29.850 der bliver beskrevet her, når man så er, kan man sige, 180 00:09:30.620 --> 00:09:32.919 et dygtigt forældrepar, det lyder sådan lidt skørt, men når 181 00:09:32.960 --> 00:09:36.639 man hele tiden er på opdagelse i, jamen, hvordan håndterer 182 00:09:36.659 --> 00:09:39.840 vi så det her særlige vilkår, som nu, at, jamen, 183 00:09:39.879 --> 00:09:41.759 så tager vi 20 minutter hver, fordi så kan jeg 184 00:09:41.799 --> 00:09:44.350 også lige få snakket med most og låner og så videre, 185 00:09:44.379 --> 00:09:47.570 og altså, så går det jo alligevel, men hele den 186 00:09:47.590 --> 00:09:51.009 der erkendelse af, at det kræver noget særligt af os, 187 00:09:51.049 --> 00:09:55.000 det er, det er, Det er en klassiker for mig, 188 00:09:55.059 --> 00:09:58.330 uanset hvad det så er, man skal lige erkende, og 189 00:09:58.370 --> 00:10:03.450 man skal finde en ny til. til pædagogisk. Så er 190 00:10:03.470 --> 00:10:07.289 det meget, meget genkendeligt. Det er også derfor, at vi synes, 191 00:10:07.389 --> 00:10:10.139 at det at have en forældregruppe kan noget, fordi så 192 00:10:10.159 --> 00:10:12.159 kan man også få det der spejl for de andre, 193 00:10:12.179 --> 00:10:14.840 der sidder i gruppen og siger, okay, vi er ikke 194 00:10:14.860 --> 00:10:17.450 de eneste, som som har det svært, når der er 195 00:10:17.490 --> 00:10:19.710 fest i børnehaven, og når der er fast larven, og 196 00:10:19.730 --> 00:10:24.509 så videre. Fordi det er i hvert fald det, jeg oplever, 197 00:10:24.549 --> 00:10:27.710 at det at blive genkendt i, at det her, det 198 00:10:27.750 --> 00:10:31.100 er noget særligt, og det kræver noget særligt også, det 199 00:10:31.120 --> 00:10:35.100 kan faktisk være hjælpsomt, at man ikke føler sig så alene, 200 00:10:35.159 --> 00:10:37.360 eller så særlig. 201 00:10:37.399 --> 00:10:40.419 Kan I genkende det, som Mette siger det der, med 202 00:10:40.440 --> 00:10:43.639 at komme ind og faktisk finde ud af, at jeres 203 00:10:43.659 --> 00:10:48.539 situation er måske ikke så unik eller særlig eller forkert, 204 00:10:48.580 --> 00:10:50.120 som man jo godt nogle gange kan føle, når man 205 00:10:50.159 --> 00:10:52.980 ikke passer ind i den der kasse, som samfundet har lavet. Ja, 206 00:10:53.019 --> 00:10:56.799 det kan vi godt. Det er dejligt at få den spejling. 207 00:10:56.840 --> 00:10:59.399 Også fordi man i virkeligheden kan give hinanden tips til, 208 00:10:59.419 --> 00:11:02.639 hvordan man takler det. Men det er også bare rart 209 00:11:02.710 --> 00:11:06.529 at få at vide, at man ikke er alene i det. 210 00:11:06.570 --> 00:11:11.509 Fordi jeg vil sige, at størstedelen af forældre med børn 211 00:11:11.529 --> 00:11:13.429 kan jo sagtens gå til alle de her ting. Og 212 00:11:13.450 --> 00:11:16.429 det er også dejligt. men så er vi den klump, 213 00:11:16.470 --> 00:11:18.029 der har svært ved det, og det er bare rart 214 00:11:18.049 --> 00:11:20.340 at møde dem. Men det er jo også vigtigt at pointere, 215 00:11:20.360 --> 00:11:23.340 at størstedene kan jo sagtens gøre det her. Og det 216 00:11:23.399 --> 00:11:25.000 er jo super, super dejligt, men det er jo så 217 00:11:25.039 --> 00:11:27.580 også de mennesker, vi kommer sammen med. Det kan de godt. 218 00:11:27.600 --> 00:11:29.659 Så det der med at nå til erkendelsen af, at 219 00:11:29.679 --> 00:11:32.059 det vi gør, det er rigtigt nok. Det er okay 220 00:11:32.120 --> 00:11:35.679 at være måske, det vi kalder normen, lidt overbekymret, vil 221 00:11:35.710 --> 00:11:38.629 nogen kalde os. Men det er vi ikke. Vi er 222 00:11:38.649 --> 00:11:44.730 måske bare mere realistiske. Det giver god mening. 223 00:11:45.980 --> 00:11:48.220 Kasper, hvordan synes du, det føles det med at komme 224 00:11:48.259 --> 00:11:51.360 ind til ensom med det og ligge i jeres families 225 00:11:51.399 --> 00:11:55.929 og jeres måske alligevel ikke så særlige historie på bordet? 226 00:11:55.970 --> 00:11:57.139 Hvad var det for en oplevelse 227 00:11:57.730 --> 00:12:03.769 Jeg synes egentlig, det var måske grænseoverskridende de første gange, 228 00:12:03.789 --> 00:12:07.539 tror jeg, til at man lige skulle åbne sig op 229 00:12:07.580 --> 00:12:10.019 over for hele fællesskabet. Men jeg synes egentlig, det gik 230 00:12:10.080 --> 00:12:14.409 relativt hurtigt med, når man lige havde haft rundt og rundt, 231 00:12:14.450 --> 00:12:17.009 og ligesom jeg havde været der første gang, så synes jeg, 232 00:12:17.029 --> 00:12:20.289 at det der trygheden blev etableret i det fællesskab, jeg 233 00:12:20.309 --> 00:12:23.490 havde i gruppen, og gjorde, at jeg synes, at folk 234 00:12:23.509 --> 00:12:26.450 var generelt set gode til at være åbne og ærlige, 235 00:12:26.470 --> 00:12:30.129 og jeg følte ikke, at jeg havde behov for at 236 00:12:30.149 --> 00:12:32.769 skulle holde igen med noget. 237 00:12:32.809 --> 00:12:35.049 Men hvad betyder det også det der med, altså jeg 238 00:12:35.090 --> 00:12:40.039 har jo også selv børn, der har ADHD-diagnoser, og har 239 00:12:40.059 --> 00:12:42.820 i hvert fald haft nogle særlige behov, der har gjort netop, 240 00:12:42.879 --> 00:12:45.460 at Det er måske ikke så fedt at være til 241 00:12:45.519 --> 00:12:47.139 et eller andet stor fest, hvor der er alt for 242 00:12:47.179 --> 00:12:49.490 meget gang i den, og det hele er uoverskueligt, selvom 243 00:12:49.519 --> 00:12:50.950 de andre børn jo ser ud, som om de har 244 00:12:50.990 --> 00:12:54.110 det mega sjovt. Og det kan være svært at forklare 245 00:12:54.169 --> 00:12:57.450 sine venner eller sin familie, som ikke har børn med 246 00:12:57.470 --> 00:13:00.350 de samme behov. Så hvad gjorde det der med faktisk 247 00:13:00.370 --> 00:13:03.529 at komme ind i et rum, hvor det er jo 248 00:13:03.580 --> 00:13:04.779 vores grundvilkår 249 00:13:05.620 --> 00:13:08.500 Jeg synes, det var rart, det der med at kunne 250 00:13:08.519 --> 00:13:10.419 spejle sig i andre, der gjorde det. Jeg kan huske, 251 00:13:10.480 --> 00:13:12.559 der var nogle andre i gruppen, der delte nogle oplevelser, 252 00:13:12.580 --> 00:13:15.299 de havde haft, hvor det var, det kunne man jo 253 00:13:15.320 --> 00:13:16.500 ikke tage meget med ind til sig selv og sige, 254 00:13:16.519 --> 00:13:18.899 jamen det var en meget genkendelig situation i forhold til noget, 255 00:13:18.919 --> 00:13:22.450 man selv oplevede, og så viderefølge det var jo rart, 256 00:13:22.490 --> 00:13:23.769 jeg ved ikke, hvad man kan sige, men det var 257 00:13:23.789 --> 00:13:26.110 jo på en eller anden måde godt at høre andre, 258 00:13:26.149 --> 00:13:28.730 der havde siddet i samme situation. Jamen 259 00:13:28.750 --> 00:13:30.710 jeg tænker også på det, du sagde, Sara, det der 260 00:13:30.750 --> 00:13:35.370 med at ligesom få den rygdækning ind hos os til 261 00:13:35.409 --> 00:13:38.210 at sige, jamen det er faktisk et rigtig godt valg, 262 00:13:38.230 --> 00:13:40.190 det er det, vi skal gøre for vores søn, hvor 263 00:13:40.230 --> 00:13:42.620 man kan Gå derhjemme og være i tvivl og sige, 264 00:13:42.659 --> 00:13:45.679 jamen nu skuffer vi mormor og nu det ene og 265 00:13:45.700 --> 00:13:48.080 det andet. Og så kom ind og egentlig få den 266 00:13:48.120 --> 00:13:50.899 rygdækning til at sige, jamen det skal vi ikke. Det 267 00:13:50.940 --> 00:13:53.960 vi gør, det er faktisk det bedste. At vi træffer 268 00:13:53.980 --> 00:13:56.919 det valg. Det kan man godt have brug for lidt 269 00:13:56.960 --> 00:13:59.639 argumentation for, og i hvert fald lidt sikkerhed i at 270 00:13:59.679 --> 00:14:03.259 gå ud og sige, nej tak, det er kun Kasper 271 00:14:03.340 --> 00:14:07.090 og storsøster, der kommer. Det tænker jeg også er noget 272 00:14:07.110 --> 00:14:10.450 af det, som kan være vores opgave ind i det. 273 00:14:10.730 --> 00:14:12.169 Jeg 274 00:14:12.190 --> 00:14:14.700 vil egentlig godt stå derom, det du siger der, Mette, 275 00:14:14.720 --> 00:14:16.059 for det er jo også det, jeg oplevede, hvor før, 276 00:14:16.080 --> 00:14:18.759 der kunne det meget blive, måske opfattet som om, at 277 00:14:18.799 --> 00:14:23.080 det var Sara og jeg, der havde trodsbeslutninger om det, 278 00:14:23.100 --> 00:14:26.740 hvor det, at man egentlig kunne bakke det op med eksperter, 279 00:14:26.779 --> 00:14:29.370 ved at sige, at det er faktisk de eksperter, der siger, 280 00:14:29.419 --> 00:14:31.809 at det her er det bedste for barnet, så bliver 281 00:14:31.830 --> 00:14:35.629 det lidt mere akademisk, hvis man skal sige det sådan 282 00:14:36.649 --> 00:14:40.759 Ja, at man gør det på et... gennemtænkt grundlag. Det 283 00:14:40.799 --> 00:14:42.710 er ikke bare fordi, nej, vi gider ikke lige afsted 284 00:14:42.750 --> 00:14:44.889 her i lørdag, vel? Nej, vi gør det, fordi vi 285 00:14:44.909 --> 00:14:49.889 har truffet et bevidst valg for vores familie. Ja. 286 00:14:49.929 --> 00:14:51.870 Det giver i hvert fald os som forældre en større 287 00:14:51.909 --> 00:14:56.559 støtte i, at I støtter os i det. Fordi man 288 00:14:56.580 --> 00:14:58.779 har brug for den bekræftelse i, at man ikke gør 289 00:14:58.820 --> 00:15:02.279 det forkert. Ja. For det er nemt nok, synes jeg, 290 00:15:02.320 --> 00:15:03.419 med storesøster, 291 00:15:03.580 --> 00:15:03.799 egentlig 292 00:15:03.860 --> 00:15:06.620 at ramme rigtigt. Fordi der kigger man, hvad gør alle andre? 293 00:15:07.649 --> 00:15:09.590 Men det kan man bare ikke i den her case. 294 00:15:09.629 --> 00:15:11.289 Og så er det faktisk en af de vigtigste ting, 295 00:15:11.309 --> 00:15:13.710 det er at bakke op. Fra jeres side ser jeg 296 00:15:14.350 --> 00:15:17.070 ind til os som forældre, at det vi gør, det 297 00:15:17.129 --> 00:15:18.049 er rigtigt nok 298 00:15:18.509 --> 00:15:21.389 For der er ikke andre i ens omgangskreds, i hvert 299 00:15:21.409 --> 00:15:23.549 fald ikke i vores, som lige kan sige, det er 300 00:15:23.580 --> 00:15:25.759 rigtigt nok. Og selvfølgelig, det er jo bare heller ikke 301 00:15:25.779 --> 00:15:28.860 et facit, men lige her er der et smuligt facit. 302 00:15:28.899 --> 00:15:29.879 Mange mennesker er bare 303 00:15:29.899 --> 00:15:31.360 svært. 304 00:15:31.399 --> 00:15:33.559 Og så forstå, det var også noget af det, du 305 00:15:33.639 --> 00:15:35.879 lagde ud med at sige, forstå, hvor kommer den der 306 00:15:35.919 --> 00:15:39.700 adfærd fra, som er Det er lige ved at sige pisseirriterende, 307 00:15:39.740 --> 00:15:42.320 når man sidder ude til en familiefest. Men hvad kommer 308 00:15:42.360 --> 00:15:45.940 det fra? Det kommer ikke fra et dårligt opdraget barn. 309 00:15:45.960 --> 00:15:51.399 Det kommer fra et barn, hvor det samlede hverdagsliv og weekendliv, 310 00:15:51.440 --> 00:15:53.720 det er bare for belastende. Og det siger han på 311 00:15:53.740 --> 00:15:56.259 den måde. Så man kan også bedre tænke, at man 312 00:15:56.279 --> 00:15:59.360 gør det ud fra omsorg. 313 00:15:59.379 --> 00:16:02.620 Men det du siger der, det er nemlig bare ikke givet, 314 00:16:02.679 --> 00:16:05.409 at vi som forældre kan se det og forstå det. 315 00:16:06.279 --> 00:16:07.860 Det vil jeg sige, det er først nærmest noget, der 316 00:16:07.899 --> 00:16:09.470 ramte mig inden for de sidste måneder 317 00:16:10.120 --> 00:16:12.519 Og det kan jo virke måske en lille mulig grotesk, 318 00:16:12.539 --> 00:16:15.559 men vi forældre vokser jo også i opgaven. Så for 319 00:16:15.600 --> 00:16:17.179 to år siden, eller bare for et halvt år siden, 320 00:16:17.200 --> 00:16:19.539 eller et år siden, ville jeg slet ikke kunne udtrykke mig, 321 00:16:19.580 --> 00:16:21.120 som du lige har udtrykket dig. Og nu kan jeg 322 00:16:21.139 --> 00:16:23.870 jo godt se, det er alt larm, det er alt uro, 323 00:16:23.899 --> 00:16:25.059 der giver alt det her 324 00:16:25.549 --> 00:16:27.970 Jeg tror før, måske også før det halve år, jeg 325 00:16:27.990 --> 00:16:31.149 har været meget forvirret over, hvad er årsagerne egentlig til 326 00:16:31.190 --> 00:16:33.149 det her? For jeg synes ikke, det var så oversimpelt. 327 00:16:33.429 --> 00:16:33.529 Nej. 328 00:16:33.870 --> 00:16:34.009 Men 329 00:16:34.049 --> 00:16:36.470 det er også svært at tolke den der feedback, man 330 00:16:36.490 --> 00:16:39.549 får fra et barn, som virkelig har det dårligt. Sige, 331 00:16:39.570 --> 00:16:41.529 hvad er det her et udtryk for? Også fordi man 332 00:16:41.549 --> 00:16:44.009 selv bliver stresset i de situationer. Kasper, du siger, at 333 00:16:44.049 --> 00:16:47.590 du kunne være stresset, før i overhovedet satte jeg i bilen. 334 00:16:47.629 --> 00:16:49.970 Og når man er stresset, og barnet så fodrer den 335 00:16:49.990 --> 00:16:51.870 der stress, så kan det også være svært at finde 336 00:16:51.889 --> 00:16:56.299 den der omstår og sige, okay, jeg har en lille 337 00:16:56.340 --> 00:16:58.980 unge her, der kalder på og skal bare hjem. 338 00:17:00.559 --> 00:17:02.419 Og det er ikke altid lige let at forstå, at 339 00:17:02.440 --> 00:17:04.309 det er det, der sker, når, nu siger jeg, et strusøg, 340 00:17:04.329 --> 00:17:06.450 der flyver igennem luften, fordi der lige er væltet en 341 00:17:06.470 --> 00:17:07.589 hel hylde. En 342 00:17:07.630 --> 00:17:08.220 tænk situation 343 00:17:08.690 --> 00:17:12.170 Ja, for eksempel. Altså, det er bare ikke givet, og 344 00:17:12.190 --> 00:17:13.569 det kan godt være, når jeg siger det hårdt, det 345 00:17:13.589 --> 00:17:16.119 lyder måske tosset. Hvorfor forstår mit hoved ikke det? Men 346 00:17:16.130 --> 00:17:20.019 der er noget, man forstår nu. Og det tror jeg 347 00:17:20.059 --> 00:17:21.980 også er, fordi man har været sammen med andre, der 348 00:17:22.000 --> 00:17:22.279 har det 349 00:17:22.299 --> 00:17:22.420 på 350 00:17:22.500 --> 00:17:25.140 samme måde. Men også fordi man har været igennem hele 351 00:17:25.160 --> 00:17:27.240 det her kursusforløb, hvor man har fået en masse værktøjer. 352 00:17:27.700 --> 00:17:27.980 Og 353 00:17:28.000 --> 00:17:30.240 så selvfølgelig kan man sige, at som forældre vokser man 354 00:17:30.259 --> 00:17:31.680 jo også stille og roligt med 355 00:17:31.720 --> 00:17:32.029 opgaven 356 00:17:32.380 --> 00:17:35.559 alt efter hvad man ser. Men jeg synes, at der 357 00:17:35.599 --> 00:17:38.059 er nogle øjneåbner nu, som man ærligt godt kunne have 358 00:17:38.079 --> 00:17:40.759 brugt for to år siden, selvom min søn kone er 359 00:17:40.779 --> 00:17:42.259 fire og et halvt. Fordi jeg tror, at jeg kunne 360 00:17:42.279 --> 00:17:44.819 have hjulpet os. Allerede dengang. Selv det kursus kunne have 361 00:17:45.000 --> 00:17:48.039 hjulpet os, da han var to. Fordi jeg tror, at 362 00:17:48.079 --> 00:17:52.980 man kunne have taget noget i forekøbet og kunne have 363 00:17:53.019 --> 00:17:53.519 gjort noget mere selv. 364 00:17:54.359 --> 00:17:57.519 Men jeg kan da også huske, før jeg vidste, at 365 00:17:57.539 --> 00:18:00.720 min søn havde en ADHD-diagnose, han var bare ekstremt sensitiv, 366 00:18:00.759 --> 00:18:02.880 og der kan jeg da huske, hvor træt man kunne 367 00:18:02.920 --> 00:18:05.349 være af sig selv, når man skulle til et eller andet, 368 00:18:05.369 --> 00:18:07.730 hvor man lige skrev på forhånd til sine veninder, bare lige, 369 00:18:07.750 --> 00:18:09.390 jeg skal lige vide, eller du skal bare lige være 370 00:18:09.410 --> 00:18:12.170 opmærksom på, eller han har ikke sovet så meget, eller 371 00:18:12.190 --> 00:18:13.490 når han skulle med nogen hjem, I skal lige huske 372 00:18:13.509 --> 00:18:15.410 at give ham noget mad, når han kommer hjem, fordi 373 00:18:15.450 --> 00:18:17.349 ellers så løber han hurtigt. Altså det der med hele 374 00:18:17.369 --> 00:18:19.259 tiden at skulle tage forholdsregler, men ikke havde et sted 375 00:18:19.299 --> 00:18:21.299 at forklare det ud fra, det med at få en 376 00:18:21.339 --> 00:18:25.000 forklaringsramme og forstå, Hvad er det, der er på spil? 377 00:18:25.019 --> 00:18:27.180 Har det ikke også lettet noget i jer i forhold til, 378 00:18:27.200 --> 00:18:29.940 så bliver det ikke så skamfuldt, eller så at man 379 00:18:29.960 --> 00:18:32.160 virker så pylret på en eller anden 380 00:18:32.200 --> 00:18:35.259 måde som forældre? Jeg tror mere, at jeg virker mere velbegrundet. 381 00:18:35.299 --> 00:18:35.660 Ja 382 00:18:36.039 --> 00:18:38.180 For nu har jeg noget at have det i. Nu 383 00:18:38.200 --> 00:18:40.019 har jeg mere en større forståelse for det, og som 384 00:18:40.200 --> 00:18:42.460 nu sagde du, en akademisk lidt forståelse for det her. 385 00:18:42.519 --> 00:18:42.920 En 386 00:18:42.960 --> 00:18:43.180 faglighed 387 00:18:43.420 --> 00:18:46.000 Ja, en faglighed. Det her, det skal jeg gøre, for 388 00:18:46.039 --> 00:18:47.720 så ved jeg, at han har det bedre. Og så 389 00:18:47.740 --> 00:18:50.480 kan det godt være, at det er nogle sære ting, 390 00:18:50.519 --> 00:18:52.779 eller at man virker helt overbegommet. jeg ved bare, hvis 391 00:18:52.799 --> 00:18:55.140 jeg gør de her ting, så kan det være, det 392 00:18:55.180 --> 00:18:55.619 går 393 00:18:55.660 --> 00:18:56.779 bedre. 394 00:18:56.799 --> 00:18:57.019 Mette, 395 00:18:57.059 --> 00:19:00.180 hvor valgte du, at I skulle starte med at sætte ind, 396 00:19:00.220 --> 00:19:05.650 da Kasper og Sara sådan præsenterede deres families udfordringer? For 397 00:19:05.690 --> 00:19:08.509 der er jo masser af udfordringer at tage fat på, 398 00:19:08.670 --> 00:19:12.230 når ens familie eller ens børn sådan er under massivt 399 00:19:12.269 --> 00:19:12.750 pres 400 00:19:13.269 --> 00:19:16.009 Ja, og man kan sige, også nu siger jeg det 401 00:19:16.029 --> 00:19:18.789