WEBVTT 1 00:00:01.350 --> 00:00:05.009 Der findes også en lydfølsom version af podcasten, altså en 2 00:00:05.070 --> 00:00:10.050 version uden musik og effekter. For at finde den lydfølsomme version, 3 00:00:10.070 --> 00:00:15.019 så søg i din podcast-app efter hjernerystelse lydfølsom version. Det 4 00:00:15.039 --> 00:00:17.980 var bare lige det. God fornøjelse 5 00:00:19.140 --> 00:00:21.800 Oscar, han var... Jeg prøver lige at fortælle, hvem var 6 00:00:21.839 --> 00:00:25.980 Oscar før alt det her. Hvis han var i en 7 00:00:26.000 --> 00:00:29.980 tegneserie i fredags, eller et eller andet. Hvilken tegneseriefigur ville 8 00:00:30.000 --> 00:00:30.600 han så være? 9 00:00:30.660 --> 00:00:34.979 Åh gud. Han kunne godt være hende der, kyllingen Carla. 10 00:00:35.009 --> 00:00:38.770 Carlas vantilastiske klasse, hun er også rimelig meget på. Han 11 00:00:38.810 --> 00:00:41.570 er i hvert fald, jeg kan huske en klasselærer sagde 12 00:00:41.590 --> 00:00:45.890 en gang til os, at han er i vælten hele tiden. 13 00:00:45.929 --> 00:00:49.219 Der er altid gang i den og liv omkring Oscar 14 00:00:50.450 --> 00:00:54.100 Der var altid gang i Oscar. Altså dengang han var 15 00:00:00.000 --> 00:00:56.340 10 år. Men så... Jeg 16 00:00:56.359 --> 00:00:59.340 hedder Karen Schmidt Steffensen, og jeg er mor til Oscar, 17 00:00:59.380 --> 00:01:02.740 som fik en hjernerystelse, da han var 10 år gammel. 18 00:01:02.799 --> 00:01:05.840 En sniklet vinterdag er Oscar inde hos naboen 19 00:01:06.730 --> 00:01:08.890 Ja, der sker det, at han falder på en kælk 20 00:01:08.909 --> 00:01:10.189 inde i vores nabos have 21 00:01:10.890 --> 00:01:14.530 Oscar har slået hovedet før, både i børnehaven og i skolen, 22 00:01:14.549 --> 00:01:16.870 men altid nåede han at komme over. Men denne her gang. 23 00:01:18.739 --> 00:01:20.879 Han falder på en kælk inde i vores nabos have 24 00:01:20.939 --> 00:01:23.159 og får en kammerat over sig. Og kommer hjem og 25 00:01:23.219 --> 00:01:26.120 fortæller det som jo hvilken som helst anden historie, man 26 00:01:26.159 --> 00:01:27.900 får fra sine børn. Prøv at se det her blå mærke. 27 00:01:27.920 --> 00:01:29.280 Jeg har slået mig her og sådan noget. Så siger han, 28 00:01:29.299 --> 00:01:30.900 jeg er faldet på en kælk. Det sagde knække i 29 00:01:30.939 --> 00:01:32.840 min nakke, siger han så. Så har det ondt i 30 00:01:32.859 --> 00:01:33.319 nakken 31 00:01:33.840 --> 00:01:35.640 Også kan have ondt i nakken, men det tænker mor 32 00:01:35.680 --> 00:01:36.819 og far ikke så meget over. 33 00:01:36.840 --> 00:01:39.099 Vi er egentlig ikke særlig pyldrende forældre, så vi siger bare, 34 00:01:39.120 --> 00:01:40.290 nå nå, det er nok bedre i morgen 35 00:01:40.599 --> 00:01:45.329 Det går nok bedre i morgen. Men det gør det ikke. 36 00:01:45.340 --> 00:01:48.219 Og hvad sker der så? Ja, det kommer vi til, 37 00:01:48.239 --> 00:01:51.819 men inden, tillad mig at byde dig velkommen til den 38 00:01:51.859 --> 00:01:55.659 her episode i serien om, hvordan man kan komme tilbage 39 00:01:55.700 --> 00:01:59.200 efter hjernerystelse med sin følger. Jeg hedder Anders, og så 40 00:01:59.239 --> 00:02:03.980 er jeg meget apropos dagens tema, far. Far til Freja 41 00:02:04.000 --> 00:02:07.579 og Bjørk, og derfor har jeg på egen krop mærket 42 00:02:07.599 --> 00:02:11.280 den der frygt og tanke som, hvad skal jeg gøre, 43 00:02:11.300 --> 00:02:14.689 hvis mit barn har slået hovedet? Du ved, den der 44 00:02:14.750 --> 00:02:17.860 balance imellem, det går nok over, og Hvad hvis det 45 00:02:17.879 --> 00:02:21.280 er alvorligt? Og fordi jeg ved, hvor frygteligt det kan føles, 46 00:02:21.300 --> 00:02:24.379 har jeg Karen, der er mor til Oscar, i studiet. 47 00:02:24.419 --> 00:02:28.189 For Karen kan fortælle, hvad der sker og hvad man gør, 48 00:02:28.219 --> 00:02:32.530 hvis det går galt. Som det gjorde med Oscar, efter 49 00:02:32.610 --> 00:02:34.539 han væltede på kælken 50 00:02:35.150 --> 00:02:40.030 Ja, der går lidt tid. Det er i januar 2024, han falder. 51 00:02:40.050 --> 00:02:45.050 Og så begynder han at udvise et tegn på manglende energi. Altså, 52 00:02:45.110 --> 00:02:47.370 vi kan se på, om han er bleg, Han har 53 00:02:47.409 --> 00:02:49.430 stadig ondt i nakken. Han har også ondt andre steder. 54 00:02:49.469 --> 00:02:51.349 Han begynder at klæde, og han har ondt i brystet 55 00:02:52.189 --> 00:02:55.930 Ja, Oscar har ondt i hovedet, i nakken, i ryggen. 56 00:02:55.990 --> 00:02:58.590 Han har ingen energi, og så er han så bleg 57 00:02:58.620 --> 00:03:00.860 som sneen udenfor 58 00:03:02.360 --> 00:03:03.719 Øhm... Kan ikke komme i skole. 59 00:03:03.759 --> 00:03:06.520 Karen og hendes mand kan godt se, at den er gal, 60 00:03:06.539 --> 00:03:09.229 så de søger hjælp hos en fysioterapeut i første omgang 61 00:03:09.680 --> 00:03:11.099 Han kommer ned til hende, og hun siger, at han 62 00:03:11.150 --> 00:03:12.710 er også helt spændt op, og han kommer i et 63 00:03:12.750 --> 00:03:16.759 forløb dernede. Og det er faktisk starten på... Der er 64 00:03:16.780 --> 00:03:22.090 utrolig mange forskellige behandlingsforløb, Oscar er igennem, fordi vi ikke 65 00:03:22.110 --> 00:03:24.030 kan finde noget, der virker. 66 00:03:24.050 --> 00:03:28.669 Der er ikke nogen, der kan hjælpe. Hverken fysioterapeuten, neooptimetristen, 67 00:03:28.729 --> 00:03:32.770 kiopraktoren eller børnelægen. Ingen ved præcis, hvad de skal stille 68 00:03:32.789 --> 00:03:33.849 op med, Oscar. 69 00:03:33.889 --> 00:03:35.129 Og det er ikke for at kaste nogen under bussen, 70 00:03:35.150 --> 00:03:37.599 men det er helt tydeligt, at de anede ikke, hvad 71 00:03:37.620 --> 00:03:39.000 de skulle stille op med. 72 00:03:39.039 --> 00:03:42.000 Det bliver et langt forår, og selvom eksperterne ikke ved, 73 00:03:42.080 --> 00:03:44.319 hvad de helt præcis skal stille op med, så finder 74 00:03:44.360 --> 00:03:48.659 de faktisk ud af, at Oscar har senfølger efter hjernerystelse. 75 00:03:48.689 --> 00:03:50.789 Men fordi de ikke ved, hvad de skal sælge op, 76 00:03:50.810 --> 00:03:54.789 så kastes Oscar rundt i sundhedssystemet, alt imens han forsøger 77 00:03:54.810 --> 00:03:57.139 at holde trit med vennerne i 4. klasse 78 00:03:57.810 --> 00:04:01.560 Og i den periode kan det tælles på en hånd, 79 00:04:01.719 --> 00:04:05.340 hvor mange uger han er i skole alle ugens dage. 80 00:04:05.400 --> 00:04:07.960 Han er som regel i skole to-tre dage i løbet 81 00:04:07.979 --> 00:04:12.189 af en uge, og ikke i klub overhovedet. Ingen fritidsaktiviteter. 82 00:04:13.219 --> 00:04:16.209 Det er svært. Og det bliver ikke lettere, da Oscar 83 00:04:16.250 --> 00:04:18.670 kommer i femte klasse. 84 00:04:18.709 --> 00:04:21.490 Der er ikke tal på, hvor mange ting, som jo 85 00:04:21.509 --> 00:04:23.449 sådan en klasse laver i sådan en periode, som Oscar 86 00:04:23.470 --> 00:04:27.800 ikke kan være med til. Der er koncerter. Der er svømmehal. 87 00:04:27.810 --> 00:04:30.019 Svømmehal helt udelukket. Kun slet, slet ikke. Og hvis han 88 00:04:30.060 --> 00:04:31.920 gik i svømmehal, så var det med en meget, meget 89 00:04:31.939 --> 00:04:33.379 høj pris. Så vidste vi, at så var han i 90 00:04:33.420 --> 00:04:36.279 hvert fald hjemme to-tre dage efter han tog i svømmehalen. 91 00:04:36.319 --> 00:04:38.160 Så der er hele tiden sådan en afvejning også af, 92 00:04:38.199 --> 00:04:41.050 skal han gøre det alligevel? Koster hvad det vil? Eller 93 00:04:41.089 --> 00:04:45.930 skal han blive hjemme? Men mange ting, han går glip af. Børnefødselsdage, X-jump. 94 00:04:45.990 --> 00:04:48.629 Alt det, de der børn laver i den alder, kan 95 00:04:48.670 --> 00:04:52.069 han faktisk ikke være med til. Og han bliver isoleret, 96 00:04:52.089 --> 00:04:55.819 og han bliver jo ensom af det, fordi han er 97 00:04:55.860 --> 00:04:57.439 så udadvendt et barn. 98 00:04:57.480 --> 00:05:00.720 Der er ikke meget Ramachan og Carla Kylling tilbage i Oscar. 99 00:05:00.759 --> 00:05:04.660 Det slider på familien og på Karens morhjerte. Mor og 100 00:05:04.720 --> 00:05:06.939 far skal både give omsorg, men også sørge for, at 101 00:05:07.050 --> 00:05:09.129 Oscar laver de øvelser, han nu bliver sat til af 102 00:05:09.189 --> 00:05:11.939 den ekspert, han går hos. Og det er kun en 103 00:05:12.040 --> 00:05:15.360 lille del af ligningen. For samtidig er det som om, 104 00:05:15.399 --> 00:05:21.110 at der lurer et usynligt monster over familien. For omgivelserne, 105 00:05:21.120 --> 00:05:25.129 både de professionelle i skolen og i sundhedssystemet, har svært 106 00:05:25.149 --> 00:05:29.430 ved at deale med Oscars tilstand og hans fravær. Og 107 00:05:29.470 --> 00:05:31.649 det er ikke så meget det, at han misser det 108 00:05:31.750 --> 00:05:35.310 faglige i skolen og kommer bagud og trykker. Det er 109 00:05:35.350 --> 00:05:39.470 snarere de samtaler. Måske er det de blikke, der siger, 110 00:05:39.550 --> 00:05:43.639 hvorfor kan Oscar ikke være med? Er det virkelig hjernerystelse? 111 00:05:43.699 --> 00:05:45.839 Er I sikre? Kan det være noget andet? Kan det 112 00:05:45.879 --> 00:05:47.240 være mistrivsel? 113 00:05:47.319 --> 00:05:48.899 Jeg vil sige, at alle de steder, vi har været 114 00:05:48.980 --> 00:05:53.439 i det offentlige etablerede sundhedssystem, der tror de som udgangspunkt, 115 00:05:53.480 --> 00:05:56.879 at det er skolevævring. Altså mistrivsel. 116 00:05:56.939 --> 00:06:01.459 Det er som om, at fordi Oscars symptomer er så usynlige, 117 00:06:01.540 --> 00:06:05.199 og fordi han er et barn, og det bare bliver 118 00:06:05.259 --> 00:06:08.899 ved og ved, så er det som om, at på 119 00:06:08.920 --> 00:06:10.810 en eller anden måde, at der peges fingre i familien, 120 00:06:10.870 --> 00:06:15.959 og Det mistænkes, at der foregår mistrivsel hjemme hos Oskar, 121 00:06:16.019 --> 00:06:18.500 uden at nogen rigtig siger, at det her er højt 122 00:06:19.050 --> 00:06:23.230 Så vi har ret mange argumenter klar på forhånd om, 123 00:06:23.329 --> 00:06:26.050 at han er ikke mistrivsel, det er ikke skolevævring, det 124 00:06:26.069 --> 00:06:28.750 er noget andet. Og det er jo ikke for at 125 00:06:28.889 --> 00:06:31.329 kaste nogen under bussen, men vi har mødt utrolig mange 126 00:06:31.449 --> 00:06:35.500 velmenende mennesker undervejs, men det er helt tydeligt, at de 127 00:06:35.560 --> 00:06:37.560 anede ikke, hvad de skulle stille op. Og vi også 128 00:06:37.600 --> 00:06:41.050 hele tiden bliver mødt af en... En fortælling, der går 129 00:06:41.089 --> 00:06:43.790 igen om, at børn ikke får hjernerystelse, for deres hjerner 130 00:06:43.829 --> 00:06:46.939 er så plastiske. Så det er ikke det. De tror 131 00:06:46.949 --> 00:06:49.189 ikke rigtigt, at det er det, der er galt 132 00:00:00.000 --> 00:06:55.379 2024 bliver til 2025. Oscar går i 5. klasse nu. Han går 133 00:06:55.420 --> 00:06:58.779 ind i sig selv. Og ensomhed er noget, de må 134 00:06:58.839 --> 00:07:04.540 snakke om derhjemme. Karen og Kasper, altså Oscars far og mor, 135 00:07:04.600 --> 00:07:08.899 får forældreoverlov, så de kan støtte Oscar så meget som muligt. 136 00:07:08.920 --> 00:07:13.329 Men Det er svært. Ufattelig svært. 137 00:07:13.370 --> 00:07:15.129 Og så lige pludselig sender min far en artikel fra 138 00:07:15.170 --> 00:07:18.649 Berlingske Tidene, hvor der nævner sig fellow. Og så skriver 139 00:07:18.670 --> 00:07:20.990 han til os, at man får jo mange gode råd 140 00:07:21.009 --> 00:07:23.370 i sådan en proces. Jeg er sikker på, at I 141 00:07:23.410 --> 00:07:24.600 har prøvet det, siger han så, eller at I er 142 00:07:24.629 --> 00:07:26.100 opmærksomme på det, men nu vil jeg lige sende den 143 00:07:26.129 --> 00:07:28.480 for en sikkerheds skyld. Og der tænker vi, at det 144 00:07:28.500 --> 00:07:30.069 har vi faktisk ikke hørt om før 145 00:07:30.579 --> 00:07:34.160 Karen og Kasper har de seneste halvandet år fået en 146 00:07:34.199 --> 00:07:38.339 bunke mere eller mindre ubrugelige, men velmenende gode råd. og 147 00:07:38.399 --> 00:07:44.240 hver gang er et håb tændt og derefter slukket. Så 148 00:07:44.259 --> 00:07:47.240 det er med en vis skepsis, at de kaster deres 149 00:07:47.279 --> 00:07:52.509 blik på artiklen, som Oscars morfar har sendt dem. Han læser, 150 00:07:52.550 --> 00:07:56.029 at en journalist, der hedder Mads, er taget til USA, 151 00:07:56.089 --> 00:07:59.230 hvor de har en anden tilgang til behandling af senfølger 152 00:07:59.269 --> 00:08:05.230 efter hjernerystelse. Kasper og Karen overvejer seriøst at tage samme 153 00:08:05.269 --> 00:08:08.759 tur til USA, men Inden de bestiller flybilletterne, tjekker de 154 00:08:08.800 --> 00:08:12.379 lige i nettet og kan læse, at Mads nu arbejder 155 00:08:12.420 --> 00:08:14.839 hos det der Cervelo, som der også stod noget om 156 00:08:14.860 --> 00:08:15.889 i artiklen 157 00:08:16.620 --> 00:08:20.759 Så Kasper rækker ud til Mads, og vi kommer ind 158 00:08:20.779 --> 00:08:23.740 i et forløb på Cervelo, men som jo også siger 159 00:08:23.779 --> 00:08:25.939 til os, at vi ikke er vant til at arbejde 160 00:08:25.959 --> 00:08:27.800 med børn, så vi ved faktisk ikke, om vi kan 161 00:08:27.839 --> 00:08:30.100 tage osker ind. Så det er der lige en proces 162 00:08:30.120 --> 00:08:31.980 med at finde ud af, om vi kan få ham 163 00:08:32.019 --> 00:08:32.940 ind eller ej, men det får vi så. 164 00:08:33.450 --> 00:08:38.240 I efteråret 2025 tager Karen sin mand i den ene hånd 165 00:08:38.259 --> 00:08:41.159 og Oscar i den anden og møder for første gang 166 00:08:41.200 --> 00:08:44.980 op hos Savello. De tester alt fra syn og balance 167 00:08:45.000 --> 00:08:49.830 til kognition og mentale belastninger. De laver en systematisk screening af, 168 00:08:49.870 --> 00:08:52.690 hvad Oscar kan og hvad han ikke kan 169 00:08:52.970 --> 00:08:55.730 Jeg tror, at en af dem sagde hernede, at jeg 170 00:08:55.750 --> 00:08:58.600 kan godt forstå, at han har det skidt. Der er 171 00:08:58.620 --> 00:09:03.289 rigtig meget, han ikke kan. Og jeg tror egentlig, at 172 00:09:03.330 --> 00:09:05.549 vi blev mødt med sådan en, det kan vi godt forstå, 173 00:09:05.570 --> 00:09:08.049 ikke er rart for jer at høre. Og jeg tror bare, 174 00:09:08.129 --> 00:09:11.129 vi sad begge to og tænkte, yes, yes, yes, yes. 175 00:09:11.149 --> 00:09:15.179 Fordi nu vidste vi, hvad det var, for så kan 176 00:09:15.200 --> 00:09:15.970 man gøre noget ved det 177 00:09:16.279 --> 00:09:23.379 På baggrund af screeningen planlægges et individuelt rehabiliteringsforløb for Oscar. 178 00:09:23.399 --> 00:09:28.519 Og en af de første personer, Oscar møder, er fysioterapeut Signe. 179 00:09:29.070 --> 00:09:32.029 Så Signe laver alle mulige øvelser med ham, som jeg 180 00:09:32.090 --> 00:09:34.269 også godt kan se ret tidligt i forløbet, at han 181 00:09:34.309 --> 00:09:36.909 ikke kan løse, sådan som man kunne forvente. 182 00:09:36.929 --> 00:09:37.940 Kan du huske det, Signe 183 00:09:38.250 --> 00:09:40.460 Det kan jeg sagtens huske. Ja, det kan jeg i 184 00:09:40.480 --> 00:09:47.259 hvert fald. Jeg kan tydeligt huske, hvordan Oscar kommer totalt 185 00:09:47.299 --> 00:09:51.360 træt ind ad døren. Altså, han ligner ikke en aldersvarende 186 00:09:51.379 --> 00:09:55.309 dreng overhovedet. Men jeg kan også tydeligt huske, hvordan han 187 00:09:55.389 --> 00:09:57.730 får åbnet øjnene, når han går ud af døren igen. 188 00:09:57.750 --> 00:10:01.889 Og det var meget det grundlæggende i alle vores træninger, 189 00:10:01.950 --> 00:10:07.899 at Oscar skulle altid gå energiløftet og glad hos sine 190 00:10:07.940 --> 00:10:11.740 seancer hos Savello, fordi det var super, super vigtigt, at 191 00:10:11.799 --> 00:10:14.559 han fik nogle succesoplevelser med det, og faktisk havde en 192 00:10:14.600 --> 00:10:17.340 tro på og følelse af, at han kunne det her. 193 00:10:17.379 --> 00:10:19.360 For det kunne han sagtens. 194 00:10:19.379 --> 00:10:20.259 Og hvordan trænede I? 195 00:10:21.539 --> 00:10:23.659 Altså, først og fremmest, så vil jeg jo sige, at 196 00:10:23.700 --> 00:10:26.299 der ligger jo før, at Oscar overhovedet kom ind ad døren, 197 00:10:26.320 --> 00:10:30.000 så ligger der jo virkelig et grundigt stykke arbejde, som 198 00:10:30.039 --> 00:10:35.159 er udført af vores forskningschef, Kenneth, hvor han virkelig har 199 00:10:35.220 --> 00:10:42.279 analyseret screeningen og Oscars situation fuldstændig ned til den mindste detalje, 200 00:10:42.340 --> 00:10:48.860 og han har skræddersydet et forslag til et rehabiliteringsforløb, som 201 00:10:48.919 --> 00:10:54.240 jeg så har mulighed for, at kunne lege med. Så 202 00:10:54.299 --> 00:10:57.139 jeg har allerede, inden vi starter, nogle gode idéer om, 203 00:10:57.179 --> 00:11:00.139 hvad det er, jeg møder. Så i det, Oscar kommer 204 00:11:00.159 --> 00:11:01.679 ind ad døren, så ved jeg godt, at vi skal 205 00:11:01.750 --> 00:11:05.570 have fokus på at få afmystificeret, hvad det er, Oscar fejler. 206 00:11:05.590 --> 00:11:08.570 Det er rigtig vigtigt, at Oscar ved, at han ikke 207 00:11:08.610 --> 00:11:12.409 er gået i stykker, og han ikke har en skade, 208 00:11:12.470 --> 00:11:16.649 der er uoprettelig, men at der faktisk er noget at gøre. 209 00:11:16.669 --> 00:11:19.960 Så det prioriterer vi faktisk meget. at bruge en del 210 00:11:19.980 --> 00:11:23.620 tid på at få talt om. Og jeg sørger for 211 00:11:23.779 --> 00:11:28.000 at få skabt en god alliance med ham. Altså forsøger 212 00:11:28.039 --> 00:11:29.399 at lære ham lidt at kende, finde ud af, hvad 213 00:11:29.419 --> 00:11:32.000 han interesserer sig for. Vi kommer hurtigt ind på de 214 00:11:32.039 --> 00:11:34.340 her Pokémon-kort, og det bliver noget med, at jeg ved ingenting, 215 00:11:34.419 --> 00:11:36.440 og han ved alting, og bare der vokser han jo 216 00:11:36.519 --> 00:11:40.500 helt vildt under træning. Så det bliver noget med de lejenelementer, 217 00:11:40.639 --> 00:11:42.259 det bliver noget med spil, og det bliver noget med, 218 00:11:42.299 --> 00:11:44.820 at Oscar han også ligesom skal præstere og skal lære 219 00:11:44.860 --> 00:11:46.500 mig noget. Det fungerer super godt. 220 00:11:47.379 --> 00:11:48.879 Hvad sagde Oscar, når han kom hjem? 221 00:11:48.919 --> 00:11:50.879 Han synes, det var fedt. Det er der ingen tvivl om. 222 00:11:50.899 --> 00:11:54.240 Han synes, det var sjovt. Du gav ham også pointe. Guld, 223 00:11:54.259 --> 00:11:55.679 sølv og bronze og sådan noget. Det synes han var 224 00:11:55.720 --> 00:11:58.440 ret fedt. Og jeg kan huske allerede, at han kom 225 00:11:58.460 --> 00:12:01.799 hjem fra screeningen og sagde, ej, de ved noget om fodbold. 226 00:12:01.820 --> 00:12:05.399 Den ved, og den har en mand, og den er... 227 00:12:05.139 --> 00:12:07.440 Det der med at komme ind og blive mødt, tror jeg, 228 00:12:07.480 --> 00:12:12.200 som barn, i hans interesser, så er han jo... Så 229 00:12:12.220 --> 00:12:15.539 tror jeg, at de fleste børn vil være samarbejdsvillige. Oplevede 230 00:12:15.570 --> 00:12:18.629 han var samarbejdsvillig. Langt de fleste gange, du skulle træne 231 00:12:18.649 --> 00:12:20.330 med ham, Signe. I allerhøjeste 232 00:12:20.350 --> 00:12:24.429 grad. Han var fuldstændig 100% på. Ja. Fuldstændig. Ja. Helt 233 00:12:24.460 --> 00:12:24.820 klart 234 00:12:25.220 --> 00:12:29.519 I løbet af rehabiliteringsforløbet arbejder Oscar med Signe, men der 235 00:12:29.559 --> 00:12:35.279 er også andre neospecialister tilknyttet Oscars tværfaglige rehabilitering. Og en 236 00:12:35.320 --> 00:12:40.269 af dem er Line. Line Svending Holmgren. som er neuropsykolog 237 00:12:40.309 --> 00:12:43.830 hos Savello, og hendes opgave er at afdække det kognitive 238 00:12:43.889 --> 00:12:47.700 og det mere mentale og emotionelle og psykologiske. 239 00:12:47.720 --> 00:12:51.399 Det kan være humør og frygt og angst. Så er 240 00:12:51.419 --> 00:12:56.320 min opgave også at have støttende samtaler med børn og 241 00:12:56.379 --> 00:12:57.350 voksne forældre 242 00:12:57.879 --> 00:13:00.779 Ja, og lige netop Line var også med til at 243 00:13:00.899 --> 00:13:05.159 hjælpe Oscar og Karen igennem Oscars forløb 244 00:13:05.950 --> 00:13:08.580 Han var jo også inde og snakke med Line. Og 245 00:13:08.620 --> 00:13:10.039 vi var inde og snakke med Line, og det var 246 00:13:10.059 --> 00:13:11.500 jo også noget af det, der var ret vildt ved 247 00:13:11.539 --> 00:13:15.379 at komme herned. Det var, at der var også fokus 248 00:13:15.419 --> 00:13:18.769 på vores rolle som forældre i det her forløb, fordi 249 00:13:18.809 --> 00:13:21.429 man bliver hurtigt blind for, hvordan man selv er med 250 00:13:21.470 --> 00:13:24.210 til at påvirke sit barn, og i det hele taget 251 00:13:24.330 --> 00:13:26.350 stemningen omkring det, man har været igennem 252 00:13:27.009 --> 00:13:28.570 Jamen, til at starte med, så er det jo to 253 00:13:28.610 --> 00:13:32.350 forskellige begrebsverdener og to forskellige forståelsesrammer, man har som barn 254 00:13:32.389 --> 00:13:35.460 og voksne, og det er to. Også forskellige måder at 255 00:13:35.500 --> 00:13:37.639 bekymre sig på, og to forskellige måder at være fanget 256 00:13:37.659 --> 00:13:39.940 i sine tanker og i sit hoved på. Så det 257 00:13:39.980 --> 00:13:43.600 er også to forskellige tilgange, der skal til. Men hjernerystelse 258 00:13:43.620 --> 00:13:46.000 rammer jo ikke kun barnet, men hele familien. Så derfor 259 00:13:46.039 --> 00:13:48.230 skal indsatsen inddrage begge dele. 260 00:13:48.450 --> 00:13:50.909 Nu har vi jo hørt, Karin, jeres historie her, og 261 00:13:51.389 --> 00:13:53.590 der er jo en form for frustration, som er så 262 00:13:53.690 --> 00:13:55.809 op over begge ører. som de kommer med til dig, 263 00:13:55.850 --> 00:13:58.649 forestiller jeg mig. Men barnet kommer måske ikke altid med 264 00:13:58.700 --> 00:14:00.840 et frustration. Du vil sige, at jeg tager for fejl, 265 00:14:00.879 --> 00:14:03.440 men det er jo mere måske en manglende forståelse end 266 00:14:03.500 --> 00:14:06.340 en frustration over det. Eller hvad? Hvad kommer de med 267 00:14:06.360 --> 00:14:07.019 til dig? Min 268 00:14:07.039 --> 00:14:09.840 erfaring er, at børnene kommer mest af alt med en 269 00:14:09.899 --> 00:14:13.899 frygt og en bekymring. Altså så ikke så meget en frustration, 270 00:14:13.919 --> 00:14:17.679 men de er bange for at slå hovedet igen. De 271 00:14:17.720 --> 00:14:19.399 er bange for ikke at få det godt. De er 272 00:14:19.440 --> 00:14:25.570 bange for at være udenfor, socialt og i skolen. Og 273 00:14:25.590 --> 00:14:28.600 de fleste børn, som har haft hjernerystelse i længere tid, 274 00:14:28.740 --> 00:14:31.980 på den måde udvikler sådan en overdrevet indre fokus, altså 275 00:14:32.019 --> 00:14:37.350 sådan en overdrevet opmærksomhed på indre sansninger og mærkninger og tænkning. 276 00:14:37.850 --> 00:14:40.049 Og det er enormt svært at bryde, og når man 277 00:14:40.110 --> 00:14:42.149 først bliver opmærksom på det, kan det være svært at 278 00:14:42.190 --> 00:14:45.580 skifte det der fokus udad i verden igen. Og når 279 00:14:45.620 --> 00:14:49.379 man får et overdrevet fokus indad, så bliver man også 280 00:14:49.440 --> 00:14:52.440 overfokuseret på symptomerne og på, hvordan man har det. Og 281 00:14:52.480 --> 00:14:56.759 som forældre, der kan man godt uforvarende komme til at 282 00:14:56.820 --> 00:15:02.279 bidrage til den her overfokusering på indre tilstande. Man gør 283 00:15:02.320 --> 00:15:05.000 det jo med virkelig god intention, fordi man er meget 284 00:15:05.039 --> 00:15:08.289 optaget af, hvordan ens barn har det, og meget nysgerrig på, 285 00:15:08.309 --> 00:15:10.070 hvad de går og mærker og føler og tænker. Og 286 00:15:10.149 --> 00:15:13.330 det er udgangspunktet rigtig fint. Men hvis man hele tiden 287 00:15:13.389 --> 00:15:15.950 kommer til at få barnet til at tjekke ind i 288 00:15:15.970 --> 00:15:20.700 sine symptomer, altså hvis spørgsmålene altid er, har du hovedpine nu? 289 00:15:20.759 --> 00:15:23.399 Hvordan har din hovedpine været i dag? Eller når de 290 00:15:23.440 --> 00:15:26.600 kommer hjem fra fodboldtræning, og man spørger, hvordan gik det 291 00:15:26.639 --> 00:15:29.419 med hovedpinen? Fik du hovedpine af det? Så kommer man 292 00:15:29.440 --> 00:15:33.279 til uforvarende at få barnet til... og hele tiden tjekke 293 00:15:33.299 --> 00:15:35.730 ind i sine egne symptomer, og hele tiden fokusere på 294 00:15:35.759 --> 00:15:39.230 den der hovedpine. I stedet for måske at spørge til, 295 00:15:39.250 --> 00:15:41.590 var det sjovt til fodboldtræning i dag? Hvad var særligt 296 00:15:41.629 --> 00:15:42.429 sjovt i dag? 297 00:15:42.490 --> 00:15:42.590 Og 298 00:15:42.629 --> 00:15:45.110 hjælpe barnet med at flytte fokus over på noget andet. 299 00:15:45.129 --> 00:15:46.860 Så lidt væk fra den der, hvordan har du det 300 00:15:47.230 --> 00:15:49.389 Hvor er det underforstået? Hvordan har du det i forhold 301 00:15:49.450 --> 00:15:54.200 til dine problemer? Kan du genkende det, Karen 302 00:15:54.980 --> 00:15:57.080 Har du været der, hvor du spørger lidt for meget 303 00:15:57.120 --> 00:15:58.370 indtil før 304 00:15:58.799 --> 00:16:02.809 Jamen, vi tjekkede jo ind hos ham ret ofte For 305 00:16:02.850 --> 00:16:04.750 eksempel sådan noget med, hvis han havde været X-jumped, hvis 306 00:16:04.769 --> 00:16:08.580 han så tog afsted. Hvordan gik det? Hvordan har du 307 00:16:08.600 --> 00:16:09.899 det så nu? Så må vi se, hvordan du har 308 00:16:09.940 --> 00:16:11.799 det i morgen tidlig. Så spurgte vi igen i morgen tidlig, 309 00:16:11.820 --> 00:16:13.899 hvordan har du det nu? Kan du komme i skole, 310 00:16:13.940 --> 00:16:16.259 eller hvad er du henne på skalaen? Og vi har 311 00:16:16.279 --> 00:16:20.610 også både ført logbog i perioder, for ligesom at se, 312 00:16:20.750 --> 00:16:24.509 hvordan gik det. Det er jo også et fokus. Så 313 00:16:24.529 --> 00:16:28.070 både sådan, ja. Sådan struktureret har vi kigget på det, 314 00:16:28.090 --> 00:16:30.309 og spurgt ind til ham hele tiden. Og han kommer 315 00:16:30.350 --> 00:16:31.850 også og fortæller hele tiden, hvordan han havde det, 316 00:16:31.889 --> 00:16:32.120 selvfølgelig 317 00:16:32.370 --> 00:16:34.769 Så det der interne fokus, det kan jeg sagtens 318 00:16:34.789 --> 00:16:35.610 genkende 319 00:16:36.470 --> 00:16:38.669 Altså, vi kan jo godt som forældre, når vi vil 320 00:16:38.720 --> 00:16:40.659 vores børn det rigtig godt, komme til at tænke, at 321 00:16:40.700 --> 00:16:44.159 vi skal skærme dem og skåne dem for ubehag og 322 00:16:44.200 --> 00:16:47.700 for dårligdom. Og problemet med det er, at vi kommer 323 00:16:47.740 --> 00:16:51.419 til i virkeligheden at være sådan frontløbere på børnenes vegne 324 00:16:51.460 --> 00:16:55.019 i forhold til at undgå ubehag ude i verden. Og 325 00:16:55.059 --> 00:16:57.379 det kan man jo i udgangspunktet ikke rigtigt. Altså for 326 00:16:57.399 --> 00:17:01.070 de ubehagelige oplevelser, følelser og tanker er en naturlig del 327 00:17:01.090 --> 00:17:04.210 af verden. Og hvis man skærmer sig, eller hvis man 328 00:17:04.250 --> 00:17:05.890 kommer til at lære sine børn, at det skal man 329 00:17:05.930 --> 00:17:08.769 for alt i verden undgå, så et lærer de ikke 330 00:17:08.789 --> 00:17:12.319 at mestre og håndtere, når ubehaget er der. Så jo 331 00:17:12.390 --> 00:17:16.599 mere undgåelse, og jo mere udfordrende af det ubehag, der 332 00:17:16.640 --> 00:17:20.609 kan opstå, jo større bliver angsten. Altså, fordi vi kommer 333 00:17:20.650 --> 00:17:24.130 til uforvarende at bekræfte den der angsttanke omkring, det her 334 00:17:24.150 --> 00:17:27.089 skal jeg ikke gøre, for det gør mig ubehageligt til 335 00:17:27.150 --> 00:17:29.849 mode eller dårligt tilpas. Ergo, er det farligt? 336 00:17:29.869 --> 00:17:31.109 Så vil jeg sige, at den anden ting omkring det 337 00:17:31.150 --> 00:17:33.789 der med at skærme børnene, det er en utrolig svær 338 00:17:33.829 --> 00:17:36.710 balancegang med et barn med hjernerystelse. Fordi på den ene 339 00:17:36.750 --> 00:17:38.150 side er der jo også ting, de så ikke skal. 340 00:17:38.210 --> 00:17:40.309 Jeg kan huske, vi skulle i sommerland Sjælland, ikke? Og 341 00:17:40.369 --> 00:17:41.650 der fik vi jo faktisk at vide, det skal I 342 00:17:41.670 --> 00:17:43.269 så faktisk ikke lige gøre, for det kan han faktisk 343 00:17:43.329 --> 00:17:45.869 ikke. Og hvem sagde det 344 00:17:46.470 --> 00:17:49.329 Det tror jeg var dig, Signe. Eller at kende det, 345 00:17:49.369 --> 00:17:50.079 eller var det et eller andet 346 00:17:50.190 --> 00:17:50.630 Det var ikke 347 00:17:50.650 --> 00:17:51.950 lige sådan, jeg formulerede det, 348 00:17:51.970 --> 00:17:52.589 men jeg ved 349 00:17:52.609 --> 00:17:54.650 præcis... Det er jo ikke sådan, jeg havde 350 00:17:54.670 --> 00:17:57.160 håbet, jeg havde formuleret det. Nej, nej. 351 00:17:57.180 --> 00:18:00.890 Men jeg kan jo præcis huske samtalen, og det er som... Det, 352 00:18:00.930 --> 00:18:03.210 som vi talte om, det var, at fedt, I skal 353 00:18:03.250 --> 00:18:05.809 i sommerland. Sjælland, det er en sindssygt god idé. Kunne 354 00:18:05.829 --> 00:18:08.430 man starte ud med et lidt mindre stimuli, før man 355 00:18:08.470 --> 00:18:09.849 tog en hel dag? Og det var det, I sagde. 356 00:18:09.890 --> 00:18:12.410 Så det er det her med, for at gribe det frem, 357 00:18:12.450 --> 00:18:14.190 du sagde med den graduerede eksponering. 358 00:18:14.210 --> 00:18:14.690 I stedet for 359 00:18:14.769 --> 00:18:16.869 at man løber panden mod muren, at man tager det 360 00:18:16.910 --> 00:18:19.390 i små bidder. Præcis. Og 361 00:18:19.430 --> 00:18:21.650 det synes jeg var svært at navigere i. Det her med, 362 00:18:21.690 --> 00:18:25.869 hvad er overeksponering? Fordi vi taler også om det her med, 363 00:18:25.910 --> 00:18:30.269 at man må gerne udfordre hjernen, når de har hjernerystelse, 364 00:18:30.289 --> 00:18:34.710 men prisen er enormt høj for en hjernerystelsesramt oplevelse. I 365 00:18:34.730 --> 00:18:37.230 hvert fald, når han så overeksponerede sig, så var det 366 00:18:37.269 --> 00:18:39.490 eddermame betaling at kaste i det. Så var han hjemme 367 00:18:39.509 --> 00:18:41.950 i tre dage kun ingenting. Så det der med hele 368 00:18:41.990 --> 00:18:45.339 tiden at presse... men uden at gøre for meget. Det 369 00:18:45.380 --> 00:18:47.579 er svært at gøre på egne vegne, det er også 370 00:18:47.619 --> 00:18:49.009 svært at gøre på sit 371 00:18:49.049 --> 00:18:52.609 barns vegne. Og det er sindssygt svært. Og en pointe 372 00:18:52.650 --> 00:18:56.319 er jo også, at man ikke skal presse i blinde. 373 00:18:56.359 --> 00:18:59.339 Altså pointen er, at man skal udfordre af sig sådan... 374 00:18:59.950 --> 00:19:02.690 inden for zonen for nærmeste udvikling. Altså man skal skubbe 375 00:19:02.710 --> 00:19:04.670 en lille smule, men ikke for meget. Og derfor er 376 00:19:04.690 --> 00:19:07.220 det sindssygt svært at styre selv som forældre. Det er 377 00:19:07.240 --> 00:19:10.240 jo derfor, at man skal have tværfaglig rehabilitering og hjælp 378 00:19:10.259 --> 00:19:12.700 og støtte til at gøre det, som Signe siger, og 379 00:19:12.740 --> 00:19:15.640 gradueret og lidt af gangen. Og det skal individualiseres og 380 00:19:15.720 --> 00:19:19.039 tilpasses det enkelte barn og det enkelte menneske, når man 381 00:19:19.079 --> 00:19:20.039 skal gøre det 382 00:19:20.640 --> 00:19:22.960 Ja, og jeg tænker, at nu smider jeg dig lige 383 00:19:22.980 --> 00:19:26.759 på banen her, Signe, fordi hvis vi har børn, som 384 00:19:26.799 --> 00:19:29.930 er meget aktive, så er der jo også en lille 385 00:19:29.950 --> 00:19:32.609 behov for at komme ud og være aktiv. Og hvordan 386 00:19:32.710 --> 00:19:35.890 navigerer man i det, både som forælder, men også når 387 00:19:35.910 --> 00:19:40.009 man er barn? Jeg tænker, det kan være svært at forstå. 388 00:19:40.029 --> 00:19:42.019 Jeg har det godt lige i dag, så skal jeg 389 00:19:42.059 --> 00:19:45.839 bare ud og give den maks gas, fordi kammeraterne skal 390 00:19:45.880 --> 00:19:47.299 i X-Jump eller et eller andet 391 00:19:47.839 --> 00:19:52.359 Helt sikkert. Det er selvfølgelig en stor udfordring. Jeg tror, 392 00:19:52.400 --> 00:19:56.049 det vigtigste at have øje for, det er, at vi 393 00:19:56.089 --> 00:19:59.190 har brug for at lykkes. Og det har alle hjerner, 394 00:19:59.210 --> 00:20:03.069 og det har børn, det har voksne med eller uden hjernerystelse. 395 00:20:03.089 --> 00:20:06.289 Og hver gang, at man slår panden imod muren, fordi 396 00:20:06.329 --> 00:20:09.390 man har overeksponeret sig selv, så bekræfter det, at det 397 00:20:09.410 --> 00:20:10.910 kunne jeg ikke, og det kunne jeg ikke lykkes med. 398 00:20:10.970 --> 00:20:13.789 Det var ikke en succes. Og det sætter sine spor, 399 00:20:13.809 --> 00:20:16.819 og det sætter sine spor negativt, og så kommer der 400 00:20:16.880 --> 00:20:22.460 den her lavine af en nedsat tolerancegrænse. Så jeg tror, 401 00:20:22.500 --> 00:20:26.029