WEBVTT 1 00:00:04.490 --> 00:00:07.950 Det var følelsen af, at jeg egentlig bare skulle vække derfra. 2 00:00:07.990 --> 00:00:10.650 Altså den der meget ubehagelse. Jeg var opmærksom på alt, 3 00:00:10.669 --> 00:00:12.910 hvad der foregik rundt omkring mig. Fordi jeg var bange for, 4 00:00:12.970 --> 00:00:15.250 at det ville ske igen. Så jeg gik egentlig og 5 00:00:15.269 --> 00:00:18.629 holdt øje med alting. De mindste ting, de mindste lyde. Blyeren, 6 00:00:18.649 --> 00:00:24.030 der blev tabt, det kunne ødelægge min fokus helt 7 00:00:27.429 --> 00:00:31.949 Vores mentale sundhed er alt afgørende for vores livskvalitet. Alligevel 8 00:00:31.989 --> 00:00:33.990 har rigtig mange af os svært ved at tale åbent om, 9 00:00:34.030 --> 00:00:36.549 hvordan vi har det. Vi har svært ved at række 10 00:00:36.590 --> 00:00:38.630 ud efter hjælp, når livet er tungt og når vi 11 00:00:38.649 --> 00:00:42.710 har det mentalt dårligt. Derfor har Dansk Psykoterapeutforening lavet den 12 00:00:42.729 --> 00:00:45.869 her podcast. I hvert afsnit kommer vi tæt på en 13 00:00:45.890 --> 00:00:49.130 modig gæst, der deler sin historie om det at have 14 00:00:49.170 --> 00:00:53.929 mentale helbredsproblemer og om at få hjælp gennem psykoterapi. Hver 15 00:00:53.950 --> 00:00:55.869 gang har vi også en ekspert i studiet i form 16 00:00:55.890 --> 00:00:59.340 af en praktiserende psykoterapeut, der gør os klogere på, hvordan 17 00:00:59.380 --> 00:01:03.579 psykoterapi kan hjælpe, når livet ramler. Velkommen til en samtale 18 00:01:03.600 --> 00:01:07.560 til forskel, en podcast fra Dansk Psykoterapeutforening. Mit navn er 19 00:01:07.579 --> 00:01:14.900 Mathilde Beyersø. I dag skal det handle om trauma, og 20 00:01:14.939 --> 00:01:18.819 om hvordan psykoterapi kan hjælpe mennesker, der har oplevet noget traumatisk, 21 00:01:18.840 --> 00:01:21.420 som har sat sig i kropper selv. Derfor har vi 22 00:01:21.480 --> 00:01:25.790 inviteret Britta Marie Hjorten Kappel, Der er psykoterapeut MPF, det 23 00:01:25.810 --> 00:01:30.140 vil sige medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Du er psykoterapeut med 24 00:01:30.180 --> 00:01:33.299 flere efteruddannelser inden for traumaterapi og ikke mindst mange års 25 00:01:33.359 --> 00:01:38.280 erfaring inden for netop traumabehandling. Velkommen til, Brita Marie. Og 26 00:01:38.299 --> 00:01:39.760 du er her sammen med Malte, der er 19 år og 27 00:01:39.780 --> 00:01:44.010 har gået i terapi hos dig. Velkommen til, Malte. Og 28 00:01:44.049 --> 00:01:47.150 vi har også Mette, Maltes mor, med i studiet for 29 00:01:47.189 --> 00:01:50.510 os at få forældreperspektivet med. Velkommen til alle tre, og 30 00:01:50.530 --> 00:01:59.420 tak for det e-mail. Malte, du har kæmpet med nogle 31 00:01:59.439 --> 00:02:02.219 traumatiske oplevelser i skoletiden, som har sat sig i dig. 32 00:02:02.260 --> 00:02:04.959 Helt fra de små klasser, der har de professionelle voksne 33 00:02:04.980 --> 00:02:07.019 læger og pædagoger, der har været omkring dig, de har 34 00:02:07.040 --> 00:02:09.840 ikke forstået dig. Og du er blevet mødt med hårdhed 35 00:02:09.879 --> 00:02:13.000 og sanktioner, hvor du i virkeligheden havde brug for omsorg 36 00:02:13.039 --> 00:02:16.409 og rummelighed. Du gik alene med din mistrivsel og talte 37 00:02:16.449 --> 00:02:18.550 ikke med nogen om det. Og til sidst, så blev 38 00:02:18.569 --> 00:02:22.409 det for meget for dig. I januar 2025, der indså du, 39 00:02:22.430 --> 00:02:25.229 at du måtte gøre noget for at forbedre din tilstand. 40 00:02:25.289 --> 00:02:27.620 Og med hjælp fra din mor Mette, der opsøgte du 41 00:02:27.659 --> 00:02:34.560 så En psykoterapeut MPF, nemlig Rita Marie. Så her allerførst, Malte. 42 00:02:34.590 --> 00:02:36.370 Kan du forklare, hvordan du havde det, lige inden du 43 00:02:36.409 --> 00:02:37.490 opsøgte hjælp? 44 00:02:37.569 --> 00:02:40.129 Altså, jeg gik og havde det rigtig dårligt. Forstod ikke, 45 00:02:40.150 --> 00:02:41.669 hvad der var galt. Jeg kunne bare mærke, der var 46 00:02:41.689 --> 00:02:44.949 noget galt, hver gang jeg sad i klasselokalet. Den der flugt, 47 00:02:44.969 --> 00:02:47.669 jeg hele tiden søgte. Kiggede hele tiden rundt, for at se, 48 00:02:47.710 --> 00:02:50.990 hvordan jeg kunne komme væk derfra. Fordi jeg havde det dårligt. 49 00:02:51.009 --> 00:02:53.750 Det var uanset, hvor jeg var. Om det var i 50 00:02:53.810 --> 00:02:56.710 et normalt klasselokale, eller et håndværksklasselokale. Det kunne jeg ikke 51 00:02:57.469 --> 00:03:01.000 være i. Okay. Og hvad er ligesom, hvad er gået forud? 52 00:03:01.020 --> 00:03:02.639 Hvad er det, der har ført til, at du havde 53 00:03:02.659 --> 00:03:07.659 den her angst for klasselokaler? Hvad har ledt dig op 54 00:03:07.680 --> 00:03:08.150 til det 55 00:03:08.520 --> 00:03:10.639 Det var jo på grund af de ubehagelige oplevelser, jeg 56 00:03:10.659 --> 00:03:12.379 har haft i folkeskole 57 00:03:13.060 --> 00:03:13.789 Vil du fortælle om dem 58 00:03:14.020 --> 00:03:17.939 Det kan jeg godt. En af de første rigtige episoder, 59 00:03:17.960 --> 00:03:21.490 der virkelig satte sig dybt i mig, det var en lærer, 60 00:03:21.500 --> 00:03:24.870 der var en matematiklærer, jeg havde der. Mig og ham, 61 00:03:24.930 --> 00:03:27.789 vi var ikke altid de enige omkring tingene og sådan noget, 62 00:03:27.810 --> 00:03:29.680 fordi han havde nogle gange lidt tvært ved at og 63 00:03:29.719 --> 00:03:32.520 styr på mig. Og så var der en dag, hvor 64 00:03:32.539 --> 00:03:35.449 det så lige sejlede totalt. Og så mente han, at 65 00:03:35.490 --> 00:03:38.770 jeg skulle op på skolelederens kontor. Det gad jeg ikke, 66 00:03:38.810 --> 00:03:40.490 fordi det var ikke lige det fleste sted for mig 67 00:03:40.530 --> 00:03:42.610 at være. Og så trækker han mig ud, og det 68 00:03:42.650 --> 00:03:44.349 vil jeg ikke. Så jeg tager fat i et bord, 69 00:03:44.409 --> 00:03:46.509 og så prøver han ligesom at hive mig ud på 70 00:03:46.550 --> 00:03:48.439 den måde. Men det lykkedes ikke, fordi så var bordet 71 00:03:48.469 --> 00:03:50.360 for stort, til jeg kunne komme ud af døren. Så 72 00:03:50.379 --> 00:03:51.560 jeg måtte klippe fat i en stol i stedet for, 73 00:03:51.599 --> 00:03:54.219 og så trækker han mig helt vandt op på kontoret 74 00:03:54.240 --> 00:03:54.860 på den måde 75 00:03:55.300 --> 00:03:57.659 Okay. Så det har jeg ikke... Gjort ondt, men det 76 00:03:57.680 --> 00:03:59.919 har også været lidt af en ydmygelse måske overfor de 77 00:03:59.979 --> 00:04:00.699 andre klassekammerater. 78 00:04:00.740 --> 00:04:03.020 Og min skoleleder gik også forbi, da det skete, og 79 00:04:03.039 --> 00:04:03.909 ikke gjorde noget ved det. 80 00:04:03.939 --> 00:04:06.849 Okay. Så der følte du dig i hvert fald hverken 81 00:04:06.889 --> 00:04:07.879 forstået eller mødt 82 00:04:08.069 --> 00:04:09.669 Ja, og ret alene. 83 00:04:09.729 --> 00:04:12.650 Og ret alene. Og apropos det der med at være alene, 84 00:04:12.689 --> 00:04:14.789 der var også noget med, at du faktisk følte dig 85 00:04:14.830 --> 00:04:18.250 meget ekskluderet og lukket ind i et rum. Kan du 86 00:04:18.269 --> 00:04:19.050 prøve at fortælle 87 00:04:19.089 --> 00:04:22.069 om det? Ja, der var en dag også med en episode, 88 00:04:22.089 --> 00:04:24.389 hvor jeg havde svært ved at være i skolen, fordi 89 00:04:24.449 --> 00:04:26.129 jeg ikke kunne læse, hvad der stod og sådan noget. 90 00:04:26.939 --> 00:04:28.420 og så valgte jeg at lukke mig ind i et 91 00:04:28.439 --> 00:04:31.730 lokal i tre timer. Jeg kunne ikke komme ud, jeg 92 00:04:31.769 --> 00:04:34.189 fik ikke noget drik eller noget som helst med ind, 93 00:04:34.209 --> 00:04:36.050 så jeg var egentlig overladt til mig selv derinde. Og 94 00:04:36.069 --> 00:04:37.649 hvor gammel er du her, Malte? 95 00:04:37.689 --> 00:04:39.970 Der gik jeg nok i anden klasse til anden klasse 96 00:04:40.310 --> 00:04:44.439 Og så begyndte du at gå hjem og ville ikke 97 00:04:44.459 --> 00:04:45.100 i skole? 98 00:04:45.160 --> 00:04:46.939 Ja, det var svært for mig hver dag at komme 99 00:04:46.959 --> 00:04:50.120 i skole, og så var der en speciel dag, hvor 100 00:04:50.139 --> 00:04:52.560 jeg ikke kunne mere, hvor det blev for meget for 101 00:04:52.600 --> 00:04:54.829 mig at være der, så derfor gik jeg hjem og 102 00:04:54.870 --> 00:04:57.240 var egentlig hjemme et par timer, Og så lige pludselig, 103 00:04:57.259 --> 00:04:58.860 så er der nogen, der står og banker på. Så 104 00:04:58.879 --> 00:05:00.730 går jeg ned og undrer, så er det min lærer, 105 00:05:00.750 --> 00:05:03.850 der står der. Og så bliver jeg nærmest trukket hele 106 00:05:03.870 --> 00:05:06.550 vejen op på skolen med nedværdige ord og bare den 107 00:05:06.569 --> 00:05:08.850 længste skåd til hele skolen, jeg nogensinde har haft. 108 00:05:08.910 --> 00:05:09.850 Og hvor gammel var du der 109 00:05:10.110 --> 00:05:10.930 Der gik jeg i 3. klasse. Så det 110 00:05:10.949 --> 00:05:12.009 var lige året 111 00:05:12.389 --> 00:05:12.670 efter 112 00:05:12.970 --> 00:05:16.050 Ja. Det lyder som nogle lidt voldsomme oplevelser, de her. 113 00:05:16.089 --> 00:05:18.839 Var der andre ting, der ledte op til det her? 114 00:05:18.879 --> 00:05:19.910 At du fik det så dårligt 115 00:05:20.339 --> 00:05:22.980 Ja, så var der også en episode mere, hvor jeg 116 00:05:23.000 --> 00:05:26.560 havde en konflikt med en sammenlærer også. Og så... kommer 117 00:05:26.579 --> 00:05:29.769 jeg op på kontoret på vej opad, og så lige pludselig, 118 00:05:29.790 --> 00:05:33.329 så går min far forbi skolen, og ind på skolen, 119 00:05:33.389 --> 00:05:35.189 og så får min lærer øje på ham, og så 120 00:05:35.209 --> 00:05:36.430 når han har trækt mig ind i et lokale, så 121 00:05:36.449 --> 00:05:38.779 min far ikke ser, hvad der egentlig sker 122 00:05:39.370 --> 00:05:42.180 Så dine forældre var egentlig ret uvidne om det 123 00:05:42.199 --> 00:05:43.779 her? Ja, de vidste ikke noget, og min far var 124 00:05:43.839 --> 00:05:48.459 også i bestyrelsen over formanden der, så han var ret 125 00:05:48.480 --> 00:05:49.980 tit deroppe, og ikke fik noget at vide om, hvad 126 00:05:50.000 --> 00:05:50.399 der skete. 127 00:05:50.910 --> 00:05:53.920 Så vender jeg mig mod dig, Mette, Maltes mor. Hvornår 128 00:05:53.959 --> 00:05:56.259 og hvordan opdagede du, at Malte gik og havde det 129 00:05:56.279 --> 00:05:56.860 så dårligt 130 00:05:57.319 --> 00:06:01.990 Det gjorde vi, da Malte kom på efterskole. Der har 131 00:06:02.009 --> 00:06:05.509 været tidligere ting, hvor man kan sige det i forhold 132 00:06:05.550 --> 00:06:09.180 til klasserkammerater. Det var noget, vi forsøgte at støtte op omkring. 133 00:06:09.189 --> 00:06:11.560 Men det omkring med lærerne, det finder vi ud af 134 00:06:11.579 --> 00:06:15.000 første gang, da Melle går på efterskole, hvor han ret 135 00:06:15.040 --> 00:06:17.680 kort tid efter, han har startet, kan vi godt mærke, 136 00:06:17.720 --> 00:06:20.279 at det er ikke helt så rart, og det er svært. 137 00:06:20.319 --> 00:06:21.579 Og det er sådan lige det der med at finde 138 00:06:21.600 --> 00:06:24.480 ud af, hvad handler det om. Og så... Det er 139 00:06:24.500 --> 00:06:26.620 det faktisk på et tidspunkt så meget på efterskolen, at 140 00:06:26.660 --> 00:06:31.040 Malte begynder at blive tilkoblet en psykolog på samtaler. Men 141 00:06:31.079 --> 00:06:34.490 Malte nævner også den episode, som han har nævnt med omkring, 142 00:06:34.529 --> 00:06:37.250 at en lærer slæbte ham ned fra bordet. Og det 143 00:06:37.290 --> 00:06:41.949 var jo rystende at finde ud af, fordi det er 144 00:06:41.990 --> 00:06:44.110 jo en magtanvendelse. 145 00:06:44.170 --> 00:06:47.089 Så hvad gjorde du der, da du opdagede, at han 146 00:06:47.110 --> 00:06:49.490 havde det dårligt? Du indså, at han havde brug for 147 00:06:49.529 --> 00:06:52.000 noget hjælp, som var mere, end hvad du kunne give 148 00:06:52.009 --> 00:06:54.949 som mora? Altså skolen var rigtig god til at støtte 149 00:06:54.990 --> 00:06:58.180 op omkring Malte, og i forhold til, at han kunne 150 00:06:58.199 --> 00:07:01.019 være der. Malte blev også færdig og fik taget 9. klasse der. 151 00:07:01.060 --> 00:07:03.259 Så startede i lære, og der var så et halvt år, 152 00:07:03.300 --> 00:07:06.079 hvor det egentlig hørte rigtig fint. Malte var i gang 153 00:07:06.100 --> 00:07:08.660 med hans læreplads, og så var det jo så, at 154 00:07:08.680 --> 00:07:14.389 Malte startede på fagskole i januar for et år siden. 155 00:07:14.430 --> 00:07:16.709 Og det gik lige fint de første uger. Det var 156 00:07:16.769 --> 00:07:20.310 en glad dreng, der kom hjem i weekenden. Og så 157 00:07:20.370 --> 00:07:24.170 omkring vinterferien, der... begyndte Malte også at give udtryk. Vi 158 00:07:24.189 --> 00:07:26.050 kunne også godt mærke, at Malte havde mere træt, når 159 00:07:26.189 --> 00:07:29.480 han kom hjem. Så fortalte Malte så, at det ikke 160 00:07:29.519 --> 00:07:30.379 var så rart. 161 00:07:30.439 --> 00:07:32.980 Og Malte, kan du beskrive, hvordan du havde det der, 162 00:07:33.000 --> 00:07:35.500 da du så startede i et lager som... Hvad startede 163 00:07:35.519 --> 00:07:36.579 du egentlig i et lager som? 164 00:07:36.639 --> 00:07:36.850 Elektriker 165 00:07:37.120 --> 00:07:40.699 Elektriker. Så det var det der møde med et klasselokale igen, 166 00:07:40.750 --> 00:07:43.209 der ligesom satte gang i noget. Kan du beskrive de 167 00:07:43.269 --> 00:07:43.949 følelser 168 00:07:44.670 --> 00:07:47.329 Det var følelsen af, at jeg egentlig bare skulle væk derfra. 169 00:07:47.949 --> 00:07:50.610 Altså den der meget ubehag, altså jeg var opmærksom på alt, 170 00:07:50.629 --> 00:07:52.829 hvad der foregik rundt omkring mig. fordi jeg var bange for, 171 00:07:52.889 --> 00:07:55.269 at det ville ske igen. Så jeg gik egentlig og 172 00:07:55.290 --> 00:07:58.399 holdt øje med alle ting, de mindste ting, de mindste lyde. 173 00:07:58.420 --> 00:08:01.660 Jeg kunne sidde i lokalet og overhovedet ikke være fokuseret, 174 00:08:01.680 --> 00:08:03.600 på grund af, at hvis der bare lige kom en lyd, 175 00:08:03.620 --> 00:08:04.980 så fokuserede jeg 100% på den, i stedet for at 176 00:08:05.000 --> 00:08:08.959 fokusere på læringen. Det kunne være nogen, der snakkede også. 177 00:08:08.980 --> 00:08:11.060 Det kunne være en blyant, der blev tabt. Det kunne 178 00:08:11.079 --> 00:08:12.170 ødelægge mit fokus helt 179 00:08:12.629 --> 00:08:15.870 Så det var en hård tid, men også hvor du indså, 180 00:08:15.930 --> 00:08:19.189 at der er noget galt her. Og så åbnede du 181 00:08:19.250 --> 00:08:21.410 op over for din mor og far, eller hvordan? 182 00:08:21.860 --> 00:08:24.740 Ja, jeg tror, det er deromkring, hvor jeg egentlig er 183 00:08:24.759 --> 00:08:28.610 stoppet på skolen, og hvor jeg egentlig rigtig begynder at fortælle, 184 00:08:28.620 --> 00:08:29.930 at der er noget helt galt. 185 00:08:30.129 --> 00:08:33.490 Det kom stille og roligt frem, at der var nogle 186 00:08:33.549 --> 00:08:38.389 oplevelser tilbage fra grundskolen, som var meget, meget ubehagelige. Og 187 00:08:38.429 --> 00:08:41.000 jeg kan huske, at vi spurgte ind til den episode, 188 00:08:41.009 --> 00:08:43.279 som Malte havde nævnt, hvor læreren havde slæbt af sted 189 00:08:43.299 --> 00:08:45.860 med Malte. Malte kunne ikke rigtig sætte ord på det. 190 00:08:45.879 --> 00:08:49.139 Det var jo så tydeligt, at du ikke havde det godt. 191 00:08:49.159 --> 00:08:51.899 Og jeg kom så til at snakke med min dagværende 192 00:08:51.940 --> 00:08:54.830 leder omkring det, at jeg var lidt optaget af, at... 193 00:08:55.210 --> 00:08:58.490 at jeg havde en søn derhjemme, som ikke havde det godt. 194 00:08:58.509 --> 00:09:02.029 Og så nævnte jeg simpelthen bare nogle få sætninger omkring, 195 00:09:02.070 --> 00:09:05.320 at der var noget omkring nogle oplevelser fra skolen, der 196 00:09:05.340 --> 00:09:08.600 havde sat sig. Og så nævnte hun simpelthen Britta Marie, 197 00:09:09.110 --> 00:09:12.049 som hun vidst havde erfaring med det område. Og så 198 00:09:12.110 --> 00:09:14.210 tog vi kontakten, og så gik det jo egentlig lynhurtigt 199 00:09:14.230 --> 00:09:15.610 med at komme i gang. Og det skal jo lige siges, 200 00:09:15.629 --> 00:09:18.230 at jeg præsenterede det jo selvfølgelig for Malte, fordi du 201 00:09:18.250 --> 00:09:21.659 var jo 18 år. Så i princippet kunne jeg jo ikke 202 00:09:21.679 --> 00:09:24.899 gøre så meget der. Men Malte var bare klar på den, 203 00:09:24.919 --> 00:09:26.279 da jeg kom hjem. For vi havde også snakket om, 204 00:09:26.299 --> 00:09:28.519 skulle det være den tidligere psykolog, vi fik bragt på 205 00:09:28.539 --> 00:09:30.919 banen igen. Men vi var enige om, at der skulle 206 00:09:31.000 --> 00:09:33.919 noget nyt til, og hvor der også var fokus på trauma. 207 00:09:33.940 --> 00:09:37.539 Så I fandt frem til Britta Marie, der er psykoterapeut, MPF. 208 00:09:37.759 --> 00:09:39.850 I første omgang, hvad var det for en ung mand, 209 00:09:39.870 --> 00:09:43.590 du mødte der, da Malte kom til dig første gang 210 00:09:44.409 --> 00:09:47.409 Jeg mødte en Malte, der var rigtig forpint. En Malte, 211 00:09:47.429 --> 00:09:50.570 der var rigtig meget nervøs. Men også en Malte, der 212 00:09:50.610 --> 00:09:54.460 rigtig gerne ville have hjælp til at få det bedre. 213 00:09:54.500 --> 00:10:00.120 Men også en Malte, der havde plaget af Marit. Flashback. 214 00:10:00.159 --> 00:10:03.879 Og du havde det bare rigtig dårligt, Malte. 215 00:10:03.899 --> 00:10:06.549 Så hvordan gik du ind i det terapeutiske arbejde med ham? 216 00:10:06.570 --> 00:10:09.080 Hvad var det? Ræk du fat i? Altså det vigtige 217 00:10:09.139 --> 00:10:11.399 er, når man arbejder med trauma, at man som det 218 00:10:11.440 --> 00:10:15.080 første har fokus på at skabe sikkerhed. Både den fysiske, 219 00:10:15.100 --> 00:10:18.330 men også den psykiske sikkerhed. Og man kan sige, Malte, 220 00:10:18.370 --> 00:10:22.649 du var jo ikke tilbage i skolen mere vel, men 221 00:10:22.669 --> 00:10:26.070 du følte det, som om du var tilbage i 2. og 3. klasse. 222 00:10:26.090 --> 00:10:27.929 Så det, der var vigtigt for Malte, det var at 223 00:10:27.970 --> 00:10:31.669 skabe sikkerhed og også skabe en bevidsthed om, at her, 224 00:10:31.690 --> 00:10:33.889 hvor han i dag er voksen, at der var afstand 225 00:10:33.909 --> 00:10:37.919 til det. Det er et tidspunkt, hvor de traumatiske oplevelser, 226 00:10:37.940 --> 00:10:41.139 de var pågået ham. Så vi arbejdede rigtig meget med sikkerhed. 227 00:10:41.159 --> 00:10:44.120 Sikkerhed i relation til mig, så du kunne lære mig 228 00:10:44.179 --> 00:10:46.350 at kende Malte, ikke også? Og så oplevede jeg faktisk, 229 00:10:46.389 --> 00:10:49.850 at Malte blev rigtig tryg ved mig. Og stille og roligt, 230 00:10:49.870 --> 00:10:52.710 så kunne vi jo begynde at arbejde med at forstå, 231 00:10:52.730 --> 00:10:54.909 hvorfor er det, jeg har det sådan, som jeg har 232 00:10:54.950 --> 00:10:58.450 i dag? Det forstår jeg ikke, vel? Altså at begynde 233 00:10:58.509 --> 00:11:01.269 at forstå, hvad er det, de her tidlige oplevelser, jeg 234 00:11:01.289 --> 00:11:04.419 har været udsat for at gøre ved mig i dag stadigvæk. 235 00:11:04.700 --> 00:11:06.830 Kan du, Malte, prøve at beskrive, hvad det var, du 236 00:11:06.899 --> 00:11:10.049 oplevede at komme til Brita Marie og få åbnet lidt 237 00:11:10.110 --> 00:11:11.929 op for de her ting, som du havde gemt på 238 00:11:11.950 --> 00:11:12.750 så længe? 239 00:11:12.809 --> 00:11:14.610 Altså til at starte med, var det jo en kæmpe omvendning. 240 00:11:14.669 --> 00:11:16.590 Altså det er der, man lige pludselig begynder at sætte 241 00:11:16.649 --> 00:11:18.549 ord på det, når man egentlig ikke noget mere, man 242 00:11:18.570 --> 00:11:20.220 har gået med hele livet. Jeg kunne også mærke, jo 243 00:11:20.240 --> 00:11:22.179 længere jeg kom i det, jo mere trykker jeg oplevede 244 00:11:22.200 --> 00:11:25.480 det at snakke om. Fordi det har hele tiden været 245 00:11:25.500 --> 00:11:27.370 for mig sådan et tabu, at det var sket 246 00:11:27.539 --> 00:11:28.629 Hvorfor var det et tabu 247 00:11:29.159 --> 00:11:31.179 Fordi jeg har ikke hørt om andre, der har oplevet det. 248 00:11:31.230 --> 00:11:33.210 Og de følelser, jeg har, det er ikke noget med sådan... 249 00:11:33.320 --> 00:11:35.220 høre om, så jeg tænkte, det var jo nok bare mig. 250 00:11:35.720 --> 00:11:38.799 Og det var, det følte jeg var et tabu. Også 251 00:11:38.830 --> 00:11:41.970 altså det der med ligesom at prøve, jeg prøvede jo 252 00:11:42.029 --> 00:11:44.350 at gemme mine følelser rigtig meget. Og det gjorde jeg 253 00:11:44.370 --> 00:11:46.529 til sidst ikke i den periode, hvor det kom mere 254 00:11:46.590 --> 00:11:49.769 ud på tøjet. Jeg følte, det gik langsomt på nogle punkter, 255 00:11:49.789 --> 00:11:53.470 men også hurtigt. Det der med, at jeg kunne løbende se, 256 00:11:53.529 --> 00:11:54.769 at det blev bedre. 257 00:11:54.789 --> 00:11:59.070 Hvordan vil du beskrive det her? Hvordan fik I hold 258 00:11:59.110 --> 00:12:01.169 på de her ting, der var svære for Malte at 259 00:12:01.230 --> 00:12:01.669 tale om? 260 00:12:02.330 --> 00:12:05.889 Jamen, jeg synes, at stille og roligt, når vi mødtes, Malte, 261 00:12:06.210 --> 00:12:10.929 så var det sådan, at mere og mere fik du 262 00:12:10.950 --> 00:12:13.669 sprog for, hvad er det faktisk, der er sket mig? 263 00:12:13.700 --> 00:12:15.220 Du begyndte at tale om det. Jeg tror, det var 264 00:12:15.320 --> 00:12:18.620 mere det, jeg så som, det var det point of 265 00:12:18.700 --> 00:12:21.539 no return. Det var faktisk det, hvor Malte begyndte at 266 00:12:21.580 --> 00:12:23.840 sætte ord på, hvad er det, der er sket mig? 267 00:12:23.879 --> 00:12:25.960 At det var det, jeg så den største lettelse og 268 00:12:26.000 --> 00:12:28.120 forandring hos dig. Det var det her med at begynde 269 00:12:28.139 --> 00:12:30.720 at snakke med andre om, hvad er det faktisk, der 270 00:12:30.759 --> 00:12:33.759 er sket mig? Og så rakte Malte, samtidig med at 271 00:12:33.799 --> 00:12:37.139 vi havde samtale, ud til sin mor og far, også 272 00:12:37.159 --> 00:12:41.440 med min hjælp, ikke også? Men også ud til dine venner. Sådan, 273 00:12:41.480 --> 00:12:45.629 som du selv sagde, så var du ikke så alene mere, vel? 274 00:12:45.690 --> 00:12:47.629 Så havde du nogen at gå med. Og da jeg 275 00:12:47.649 --> 00:12:49.850 så kunne mærke, at Malte blev mere og mere tryg, 276 00:12:49.889 --> 00:12:54.269 så kunne vi også gå lidt tættere på de traumatiske oplevelser. 277 00:12:54.309 --> 00:12:57.669 Og begynde at arbejde med dem, sådan så at Malte på... Altså, 278 00:12:57.690 --> 00:12:59.429 det er jo det her med trauma, det er, at 279 00:12:59.450 --> 00:13:01.940 vi kan ikke tale dem ud af kroppen. Så vi 280 00:13:01.960 --> 00:13:04.340 blev nødt til også at hjælpe kroppen med at forstå, 281 00:13:04.480 --> 00:13:09.500 at jeg ikke er tilbage i 2. eller 3. klasse. Jeg er 19 282 00:13:08.860 --> 00:13:12.279 år i dag. Er det ikke rigtigt, Malte? Og at 283 00:13:12.299 --> 00:13:15.710 det var engang, det skete. Men nu, nu, nu, der 284 00:13:15.750 --> 00:13:18.629 er jeg i sikkerhed. Jeg har overlevet, og jeg er tryg. 285 00:13:18.710 --> 00:13:22.190 Og jo mere vi fik hjulpet dig både, at man 286 00:13:22.250 --> 00:13:26.990 kunne forstå det med sit intellektuelt, at man kunne forstå 287 00:13:27.009 --> 00:13:29.539 det med sine følelser, men også med sin krop, Så 288 00:13:29.559 --> 00:13:32.240 jo mere og mere, så kunne jeg se, at traumerne 289 00:13:32.259 --> 00:13:33.299 de slapper 290 00:13:33.360 --> 00:13:36.600 hos Malte. Og jeg vil egentlig gerne spørge dig, Prisem Marie, 291 00:13:36.639 --> 00:13:40.299 fordi hvornår er noget et trauma, og hvornår er det bare, 292 00:13:41.000 --> 00:13:44.419 i gods øjne, en ubehagelig oplevelse? Kan du prøve som 293 00:13:44.460 --> 00:13:46.860 terapeut at sætte ord på det? Det er jo et 294 00:13:46.899 --> 00:13:50.419 enkelt spørgsmål, og faktisk er det rigtig, rigtig svært at 295 00:13:50.460 --> 00:13:53.460 svare på, fordi det er meget subjektivt. Altså det er 296 00:13:53.500 --> 00:13:57.759 meget forskelligt fra person til person. hvordan det her opleves. 297 00:13:58.039 --> 00:14:00.980 Men ofte som der, så oplever det som, når vi 298 00:14:01.039 --> 00:14:04.940 oplever almindelige glædelige oplevelser, så ligesom er der et flow 299 00:14:05.019 --> 00:14:08.299 i os, og vi mærker alle de følelser, der er der. 300 00:14:08.360 --> 00:14:11.620 Og lige når det sker, så fylder de os rigtig meget, 301 00:14:11.659 --> 00:14:14.590 de glædelige følelser. Men stille og roligt, så begynder de 302 00:14:14.649 --> 00:14:17.710 at fade ud, og vi får afstand til det. Men 303 00:14:17.730 --> 00:14:21.789 traumatiske oplevelser, de ligesom fryser sig fast. Og det er 304 00:14:21.809 --> 00:14:23.889 jo det, jeg oplevede hos Malte, det var, at de 305 00:14:23.909 --> 00:14:27.210 blev ved med at komme til dig. Ikke også? Og 306 00:14:27.250 --> 00:14:31.809 både tankerne omkring det, følelserne omkring det, de kropslige erindringer, 307 00:14:31.850 --> 00:14:37.210 de blev ved med at sætte fast omkring de traumatiske hændelser. 308 00:14:37.230 --> 00:14:42.769 Hvad var symptomerne? Symptomerne, det var marit, flugt. Det har 309 00:14:42.799 --> 00:14:44.340 du selv snakket om, det der med, at du bare 310 00:14:44.360 --> 00:14:49.159 ville væk fra det. Er det ikke rigtigt? Ja. Genoplevelser 311 00:14:49.220 --> 00:14:53.870 af de forskellige traumatiske oplevelser, du bar på. havde heller 312 00:14:53.929 --> 00:14:56.269 ikke særlig stor lyst til at gå tæt på det, 313 00:14:56.289 --> 00:14:59.850 hvor de traumatiske oplevelser har sket, selvom det var ret 314 00:14:59.909 --> 00:15:02.789 tæt på det, hvor I bor, ikke også? Kan du 315 00:15:02.830 --> 00:15:02.990 prøve 316 00:15:03.009 --> 00:15:05.509 lige at fortælle det, Malte, hvad det gik ud på 317 00:15:05.950 --> 00:15:07.590 Det var som om, hver gang jeg kom tilbage eller 318 00:15:07.610 --> 00:15:10.470 i nærheden af det, der var sket, så var det 319 00:15:10.490 --> 00:15:11.909 som om, jeg kom tilbage til det hele tiden, så 320 00:15:11.929 --> 00:15:13.909 så jeg det sådan for mig. Når du var i 321 00:15:13.950 --> 00:15:14.830 nærheden af skolen? 322 00:15:14.850 --> 00:15:16.730 Ja, og for eksempel også, da jeg var derhjemme, på 323 00:15:16.750 --> 00:15:17.929 grund af den episode. 324 00:15:17.970 --> 00:15:19.509 Når min lærer, der hentede dig derhjemme? 325 00:15:19.549 --> 00:15:20.960 Ja, jeg havde meget svært ved at være derhjemme 326 00:15:21.250 --> 00:15:22.730 Okay, hvordan klarede du den så? 327 00:15:22.940 --> 00:15:23.580 Jeg flygtede. 328 00:15:23.600 --> 00:15:24.460 Hvor flygtede du 329 00:15:24.480 --> 00:15:25.879 hen? Hjem til en kammerat. 330 00:15:25.940 --> 00:15:27.259 Og så boede du ved ham? 331 00:15:27.320 --> 00:15:30.019 Ja, i en kort eller et par måneder, fordi jeg 332 00:15:30.080 --> 00:15:31.340 ikke kunne være derhjemme 333 00:15:32.179 --> 00:15:33.970 Hvordan arbejdede I med det i terapien 334 00:15:34.480 --> 00:15:37.070 Ja, og den kan jeg godt genkende i forhold til forløbet, 335 00:15:37.110 --> 00:15:41.850 fordi når vi kommer rigtig tæt på de traumatiske oplevelser, 336 00:15:41.889 --> 00:15:46.210 så oplever jeg faktisk også, at der faktisk sker et 337 00:15:46.289 --> 00:15:49.830 fremskridt i terapien, hvor du siger, at jeg ønsker noget 338 00:15:49.889 --> 00:15:52.779 andet for mit liv, Jeg kan ikke holde ud og 339 00:15:52.820 --> 00:15:55.059 være i det svære, og det svære også hjemme. Jeg 340 00:15:55.100 --> 00:15:58.659 skal ud og leve mit liv og være andre steder. 341 00:15:58.700 --> 00:16:03.279 Så det at holde ud og være i de svære oplevelser, 342 00:16:03.330 --> 00:16:06.049 det bliver rigtig svært for Malte. Men selvom det, så 343 00:16:06.090 --> 00:16:08.529 får vi lov til at gå tæt på dem. Vi 344 00:16:08.570 --> 00:16:11.370 får sat ord på dem, og så arbejder vi helt 345 00:16:11.389 --> 00:16:16.210 konkret ned i de forskellige traumaoplevelser, også med den traumaoplevelse 346 00:16:16.289 --> 00:16:22.080 i hjemmet, hvor vi så arbejder med, EMDR-terapi, og hjælper, 347 00:16:22.100 --> 00:16:28.360 kan man sige, den emotionelle hukommelseændring til at forandre sig. 348 00:16:28.399 --> 00:16:31.519 Man kan sige, at den der traumatiske oplevelse, hvor den 349 00:16:31.580 --> 00:16:34.830 er frosset helt fast i tid og sted og oplevelser 350 00:16:34.909 --> 00:16:37.950 og sanser, at den lige så stille får mulighed for 351 00:16:38.049 --> 00:16:41.669 at bearbejde sig, den får mulighed for at ændre sig 352 00:16:41.710 --> 00:16:46.909 over tid. Du kan distancere dig til i forhold til følelserne, 353 00:16:46.950 --> 00:16:51.120 i forhold til det, og også oplevelsen, således at når 354 00:16:51.139 --> 00:16:53.879 du tænker tilbage på mindsten, som jeg ser det i dag, 355 00:16:53.940 --> 00:16:56.259 så bliver du ikke så påvirket af det. Og det 356 00:16:56.279 --> 00:16:59.759 gjorde faktisk også det, at du mere og mere kunne 357 00:16:59.779 --> 00:17:03.159 være hjemme, uden at føle, at du var 358 00:17:03.220 --> 00:17:07.490 i fare. Malte, hvad var det især i terapien 359 00:17:08.380 --> 00:17:11.180 der virkede for dig? Jamen det var EMDR, det hjalp 360 00:17:11.220 --> 00:17:12.009 mig rigtig meget. 361 00:17:12.529 --> 00:17:14.730 Og så skal vi lige en tur ind i terapirummet 362 00:17:14.750 --> 00:17:17.049 med dig, Britta Marie, for hvad 363 00:17:17.109 --> 00:17:21.950 er det? Det er en psykoterapeutisk metode, som jeg bruger 364 00:17:21.970 --> 00:17:26.609 til behandling af trauma og svære oplevelser. Og det er 365 00:17:26.670 --> 00:17:32.480 en metode, som minsker de følelsesmæssige intensitet. Det er en metode, 366 00:17:32.539 --> 00:17:35.599 som gør, at det ændrer de negative tanker, vi har 367 00:17:35.619 --> 00:17:38.920 om os selv. Og det er også en metode, som... 368 00:17:39.869 --> 00:17:44.069 hjælper til, at man kan tænke tilbage på oplevelsen uden 369 00:17:44.109 --> 00:17:47.849 at blive overvældt i nutid. 370 00:17:47.890 --> 00:17:50.410 Så konkret, hvordan arbejder du, når det var Malte, der 371 00:17:50.430 --> 00:17:53.069 var i terapirummet sammen med dig? Altså 372 00:17:53.089 --> 00:17:54.950 noget af det, vi har snakket os om sammen med 373 00:17:55.029 --> 00:17:57.329 Malte og sammen med mor og far, det er jo 374 00:17:57.349 --> 00:18:01.730 at forstå både Maltes stor udfordring, kan man sige, med 375 00:18:01.789 --> 00:18:04.670 at invitere mor og far ind til de svære oplevelser, 376 00:18:04.710 --> 00:18:07.049 han har boet på i rigtig mange år, fra han 377 00:18:07.089 --> 00:18:10.150 var en helt lille dreng, Men jo samtidig med også 378 00:18:10.190 --> 00:18:12.970 det at forstå den skyld, som mor og far har 379 00:18:13.019 --> 00:18:16.099 båret på, det er, at de ikke vidste noget. Men 380 00:18:16.220 --> 00:18:19.920 noget af det, at vi ved om trauma, det er, 381 00:18:19.980 --> 00:18:25.509 at det går ind og påvirker med, at det rammer 382 00:18:25.549 --> 00:18:29.750 i bakkeområdet om i hjernen, som gør til, at den redsel, 383 00:18:29.970 --> 00:18:33.190 som vi oplever i det traumatiske oplevelse, der ser det 384 00:18:33.230 --> 00:18:35.869 faktisk ud som om, at der ikke er nogen hjemme, 385 00:18:35.910 --> 00:18:40.549 der er ikke nogen aktivitet i Bokke-området i hjernen, som 386 00:18:40.589 --> 00:18:43.470 det er talens område. Og det vil sige, at man 387 00:18:43.519 --> 00:18:46.660 har ikke ord for den redsel, man oplever. Og det 388 00:18:46.700 --> 00:18:49.180 kan være nogle af de forståelser i forhold til, hvorfor 389 00:18:49.220 --> 00:18:52.680 man ikke har kunnet sætte ord på det svære, der 390 00:18:52.740 --> 00:18:55.759 er sket tilbage, da Malte var en lille dreng 391 00:18:56.259 --> 00:18:56.940 Det kan være hårdt at gå 392 00:18:56.980 --> 00:19:00.099 i terapi. Var det også det der for dig, Malte? 393 00:19:00.140 --> 00:19:01.839 Ja, det var det. På et tidspunkt følte jeg bare, 394 00:19:01.859 --> 00:19:04.900 at det var en uendelig lang kamp. Det blev ved 395 00:19:04.920 --> 00:19:09.700 med at falde hele tiden tilbage, som jeg havde det dengang. 396 00:19:09.720 --> 00:19:12.380 Jeg snakkede knap nok med nogle mennesker og holdt mig 397 00:19:12.420 --> 00:19:15.029 meget til mig selv og var indelukket og prøvede at 398 00:19:15.049 --> 00:19:17.529 finde min flugtvej. Jeg kørte jo også hele tiden rundt 399 00:19:17.549 --> 00:19:19.630 i min bil, fordi det var det eneste safe space, 400 00:19:19.650 --> 00:19:22.690 jeg havde følt, at det var ligesom den. Så den 401 00:19:22.710 --> 00:19:23.569